Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 165 - skyde gloende Kugler ind i Byen, naadeligst bedes om, at Korn og Foder føres ud af Husene til sikkert Sted, og at enhver Borger til sit Hus forskaffer en raa Oksehud til Dæmpning af opkommen Ild. Medens Ordningen af Brandvæsenet hidtil nærmest synes at være varetaget af Magistraten, gaar den efterhaanden over til at blive Qenstand for Kongernes Omsorg. Den 25de August 1663 paalægger saaledes Kong Frederik III. Kommandant Frie- derich von Ahlefeldt, item Hans Nansen og Friederich Turessen at opsætte en fornøden og tjenlig Brandordning paa vores naadigste Ratifikation, men det ses ikke, at der er frem- kommet noget af dette Paalæg, thi den 9de Januar 1686 beordres igen Conrad, Greve af Reventlow m. Fl. af Kong Christian V. til at undersøge et af Lieutenant Hermann Garding fremsat Forslag, hvoraf man i Ildsvaade kunde betjene sig bedre end af Vandsprøjter, og Bekostningen derved, og under 13de Februar s. A. Statholder Güldenlove til at indtræde i samme Kommission. Fornævnte Herman Qarding beskikkes den 17de April s. A. til Direktør over Brandværket og bliver saaledes den første Branddirektør i København. Samtidig gives der ham Privilegium paa i 20 Aar alene at tilberede, gøre eller lade indføre forskrevne Brandsprøjter og dertil hørende Instrumenter. Den 18de Oktober 1687 udstedes derefter en Interims Brandordning, der dog den 23de Juli afløses af en ny Brandordning for København og Christianshavn. Efter denne havdes af Brandredskaber: 8 Slangesprøjter, fordelte ved Tøjhuset, Raadhuset, Bremerholm, 4 Kirker og Nyboder, med tilhørende Vandkarrer, fordelte paa Portvagterne,' Hovedvagten og Vagthuset paa Qraabrødretorv, 420 Læderspande, 28 Brand- stiger, 37 Brandhager, 16 Vandkar, 25 Haandsprøjter og 33 Øxer, fordelte ved de 6 Sogne- kirker, paa Christianshavn, Raadhuset og Byens Avlsgaard. Desuden skulde der i hvert Hus med Grundtaxt indtil 500 Rdl. af hver 100 Rdl. holdes 2 Læderspande, med Qrund- taxt over 500 Rdl. for hver 100 Rdl. 1 Læderspand. Sprøjteredskabernes gode Stand varetoges af Branddirektøren med Indseende af Politimesteren, en af Magistraten, Stads-Hauptmanden og to af de 32 Mænd. Ved Ilds Udbrud skulde Vedkommende gøre Anskrig, Vægterne eller Kurerne paa Frue og St. Nicolai Kirketaarne, i de andre Taarne Klokkerne og Graverne klemte med Stormklokkerne og om Natten udhænge Lygter, om Dagen Faner til den Side, hvor Ilden var, Natvægterne paa Gaderne pibe i deres Fløjter og vække Folk ved Banken paa Dørene og raabe „Brand“ med Angivelse af Gaden. Brandvagten paa Raadhuset skulde lade Alarmtrommen gaa, Borgerskabets Kompagnier besætte de dem anviste Alarmpladser i Stadens 11 Kvarterer. For Overtrædelser af de i Forordningen givne Bestemmelser idømtes Bøder, der tilfaldt Brandkassen; paa den anden Side gaves Belønninger til den først mødte Hjælp, for godt Arbejde ved Branden og til under den Tilskadekomne. Efter Gardings Død blev Gotfred Fuchs beskikket som hans Eftermand den 6te Januar 1694 med Titel fra 15te Januar 1704 af Brandmajor. Til Hjælp for ham beskikkes den 12te December 1707 en Vicebranddirektør. Hvor stort Mandtallet i Brandvæsenet har været, ses ikke af Forordningen, men i en Befaling af 1ste August 1711, hvorefter Brand- folkene under den daværende Krigstilstand tillige med andre i fornødent Tilfælde skulde gaa til Volds, bestemmes, at Brandfolket skal bestaa af 800 Mand. DANMARKS HOVEDSTAD. XXII