Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 166 - Det første Christiansborgs Brand 1794. Den store Ildebrand 20.-23. Oktober 1728 viste, at Brandvæsenet trængte til en Forbed- ring. Ved Forordning af 19de November 1734 forøges Styrken, og der indrettes et Trykværk ved Nicolai Kirke; den nye Brandordning af 9de Maj 1749 fastslaar som rigtigt Princip, at det gjaldt om hurtigst muligt at føre Sprøj- terne til Ilden, og at der- for Sprøjten ved Raad- huset og de militære Sprøjter ved Vagterne ufortøvet skulde ile til Brandstedet og strax begynde at arbejde med Hjælp af Vægterne, indtil Brandfolkene blev samlede. Ikke desto mindre hærges København igen fra 5te til den 7de Juni 1795 af en ny stor Brand, under hvilken Nicolai Kirke og Raadhuset ødelagdes. Som Følge heraf fremkommer der en ny Brandforordning af 1ste November 1805, til hvilken senere slutter sig Reglementet af 1ste Maj 1818. Efter dette besættes Brandkorpset med dertil af den borgerlige Indrullerings-Kom- mission udskrevet Mandskab iblandt Haandværkere, der henhørte til Bygningsfagene. Overledelsen af det hele Brandvæsen tillagdes den kgl. Brandkommission, der bestod af den Højstkommanderende (en af Kongen dertil udnævnt Stabsofficer) som Formand, Politi- mesteren, Brandmajoren, et Medlem af Magistraten samt en af Stadens Borgerrepræsen- tanter. Kommissionen havde baade administrativ og dømmende Myndighed. Af Personel kom Korpset- til at omfatte 1 Brandmajor eller 1ste Direktør, 1 Vice- brandmajor eller 2den Direktør, 2 Meddirektører, 7 Kaptajner, 12 Pre- mierløjtnanter, 28 Sekondløjtnan- ter, 1 Regiments- feltskær, 2 Værk- mestre, 91 Over- brandmestre, 189 Underbrandme- stre, 202 Straale- mestre, 202 Assi- stenter, 3126 Brandsvende, af Københavns Brand 1795, tilvenstre Nicolaj Spir i Brand.