Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 174 - Den engelske Kirke i Grønningen. Middelgrunden dumpt og taagegraat som der oftest er saa mudrende malerisk fyldt med Skyer, gennemsivet af Sollys, roligt dam- pende, taageskinnende, ret en hollandsk Him- mel i sin høje Omskiftelighed og dog af et lokalt Særpræg, med et Søndagssmil, der er københavnsk og intet andet i Verden. Til Lysets sivende Hvide et Glimt af Rødt, om ikke fra Flag, saa fra Dampernes Skorstene og Skrog. Til det blide Vands vuggende bleg- grønnne Toner svarer den irrede Patina paa gamle Kobbertage og Taarne. Til den blaa Bund bag Skyerne det lille falmetgule Karan- tæneflag. Intet Steds er vel Idyllen saaledes blandet ind i en moderne Handelsstads prak- tiske Liv. Først kommer Trekroner som en lille Dukkefæstning med venlige Huse og græsklædte Bastioner. Bølgebryderne ligger nette og lave foran Frihavn og Rhed. Smaa pyntelige Moler kroger sig frem med pæne Lanternehuse, der i Skumringen tændes til et elskværdigt hilsende grønt og rødt Godaften. Kun ude i Kimmingen til venstre ulmer et ildevarslende Skær, en Knude, man skal gaa udenom. Men foran og til højre er alt indbydende og gæstfrit. En smuk og regelmæssig Kaj med Smedejerns-Rækværk kanter Frihavnen, hvis Silopakhuse har stejle Tage, dekorative Taarnhætter eller pyntelige lange Vindusgallerier. Op til Langelinies grusede Spasereveje ligger Dampere og Sejlskibe fredeligt fortøjede. Paa Rheden har Flokke af Lystkuttere kastet Anker. Lystbaadehavnen skærer sig ind i det bugtede Anlæg. Er det da altsammen her til Lyst? Camera obscura og Karantæne og Yachtklub-Pavillon, Udsigtsbænke og Busketter, maleriske Rutschbane-Promenader, et Kastel tilgroet som en Torneroseskov, Dukkekirke i engelsk Gotik, Miniatur-Toldbod og saa endelig Havnen og faa Skridt fra Lossekajen Rokoko-Palæer med gamle Kastanier i Baghaven — overalt Beplantning og Træer kilet ind i By-Silhuetten, som allerede paa lang Afstand krones af Marmorkirkens slanke Kæmpekuppel, hvor forgyldte Ribber spænder til Vejrs op under den fine, ligeledes gyldent optrukne Lanterne. Til venstre Lunetten, Revshaleøen og de smaa Søbatterier, Huse med lave irrgrønne Spir i Form af en Kongekrone, Værfter med Skibsskeletter og ophalede skinnende røde Skrog, kæmpemæssige graa Petroleums-Cylindre, endelig Flaadens Leje, hvor halvhundredaarige Fregatter ligger tagdækkede som Noahs-Arker. Og op over Christianshavns gamle Pakhus-Kvarter Frelserens Kirketaarn med en forgyldt udvendig Vindeltrappe og øverst en stor Guldkugle og en Rokokomand med et Flag i Haanden. Idyllen synes her overalt at tage imod den Fremmede. Navnlig naar man kommer til København paa en Aarstid, da Solen staar sent op og de tidligt ankommende Morgendampere maa oppebie Klokkeslettet, da Toldbodbommen lukker op, er det mor- somt at iagttage den stilfærdige, næsten provinsielle Langmodighed, hvormed alt gaar for