Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 175 - sig. Fra Nord og Øst kommer Skibene stævnende, med morgenglade Fløjt tropper de op foran det snævre Toldbod-Indløb. Som morgenduelige Skoledrenge foran Skoleporten. Her er saa venligt og hyggeligt til alle Sider. Solen ligger allerede over alle Skorstene og Fløje. Man kan høre Spurvene pippe derinde paa Toldbodvej. Byen er endnu ikke vaagnet, man tror at skelne søvnige Hanegal fjernt borte fra. Og her ligger Dampere og venter fra alle Søkøbstæderne. Kaptajnerne nikker Godmorgen til hinanden, Passagererne staar paa de duggvaade Dæk og veksler Hilsener med Folk fra Nabobyerne. Saa lukker Bommen op, og i Gaasegang glider Skibene ind med Godmorgen til Toldbodvagten, der er Dus med alle Skibene. Hvor ser man vel en Havnestad af Københavns Størrelse med en saa munter Blanding af det nyttige med det behagelige? Havne plejer jo at bruge og udnytte hver eneste Tomme Bolværk og Ankerplads. Golde, stenbrolagte Kajer plejer at strække sig i endeløse Numerrækker langs den kostbare Havn, med Bassiner, der skærer sig ind i Sten- fladerne for at skaffe Plads til Skibsmylret, med Kraner og Pakhuse, Jernbaneskinner og Lastvogne beherskende Kajerne til alle Sider. Men se nu her, hvorledes Spaserelysten over- alt kiler sig ind i selve Arbejdspladsen og erobrer sig Anlæg og Promenade. I store Havne plejer man ellers at maatte søge ud paa Vandet i Færgebaade og Dampbarkasser for at tage et Overblik over Travlheden og den pompøse Trafik. Her er derimod ganske simpelt store Stykker af Bredden lagt ud til Lediggængeres Fornøjelse. Et Jerngitter skiller de spaserende Dagdrivere fra Kulsjovere og andre Lossere. Vær saa artig, tag Plads paa en af disse Bænke og nyd Skuet af det travle Havnearbejde! Det er denne Langelinie-Promenade, som endnu den Dag i Dag er Havnestaden Københavns mærkeligste Seværdighed. Da Frihavnen blev anlagt, skjalv Københavnerne for, at den med sine moderne Krav skulde ødelægge deres skønneste Spaserevej og knuse Idyllen mellem Dampskibskajer og Pakhuse. Men Langelinie sejrede og hævede sig stoltere og længere end nogensinde før. Frihavnen avlede et pragtfuldt System af Lyst- veje, der ad Viadukt og Hængebro overspændte Arbejdsterritoriet. Nu kan man ovenfra staa og kigge ned paa denne Frihavn, der er skarpt gitterafgrænset, og hvis Jernbane- og Arbejdskørsel foregaar ad afstukne Baner un- der den Spaserendes Fødder, der gaar paa pyntelig Jord eller Beton uden nogetsteds at frygte for at træde i Arbejdsvejenes op- kørte Pløre. I blidt vuggende Kurver strækker sig den brede Promenade ovenover Kajen, hvor Ekvipager og Cykler har mage- hg og uhindret Pas- sage. Igennem et højt Amalienborg.