Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 201 - Chr. Krabbe. L. Drechsel. P. H. Cochman. John Ellerthorpe. Kirke eller rejst af Adelsmænd og Borgere, som havde villet bo i eget Hus og ladet det bygge af en Kunstner for de Penge, som de kunde overkomme, og i deres Tids Stil. Den By har jeg holdt overmaade meget af. Nu er der en By, som hedder København — uden j. Den ligger ikke ved Vandet, men har en Havn, ja endogsaa to, og mellem disse Havne løber der en Promenade og nogle Moler, hvorfra man kan se lidt ud i et befærdet Sund, for saa vidt det endnu lader sig gøre for Pakhuse. Byen var tidligere Fæstning og Hoved- og Residensstad. Fra man begyndte at nedrive dens Volde, blev dens Hovedbestemmelse at tjene som Grundlag for Byggespekulation. Den minder mest om en Stenbro under Opbrydning. De sløjfede Volde og fyldte Orave erstattedes af Lejekaserner, nogle smaa Anlæg og en Boulevard, hvis unge Lindetræer nu skal omhugges af Hensyn til en Jernbane, der er kommen ganske bag paa den for- udseende Befolkning. De gamle Arkitekters Bygninger jævnes med Jorden, og det er lykkedes et Slægtleds Virksomhed der nylig standsmæssig blev kronet med en Række Bank-Krach at fordrive al personlig Karakter af Byen. Den virker som et Prøvelager, i naturlig - eller unaturlig — Størrelse fra en driftig Baukastenfabrik, hvori et genialt Raadhus og nogle faa gode Kirker og Oaarde raaber mod Himlen. Jeg kan ikke gøre ved det; men jeg sværmer ikke for dette Parvenuforsøg paa en Storstad. Etatsraad LORENZ FRØLICH, Kommandør af Dbg., D.M. p. p. Huse og Taarne kan staa i Aarhundreder, et Minde om Mænd, deres Gerninger og Begivenheder, Vidnes- byrd om Tiders Blomstring og deres Ugunst, et Budskab fra Fædre til Sønner i mange Led. Saa være vort unge, straalende Raadhus! Blikket svæve om dets Tinder og dets høje Taarn, naar Solens muntre Straaler spille paa de brede Murmasser, mens Klokkespillets Toner kalde vor Sans. — Alle, der evne, bestige Taarnets Tinde, hvor I skal nyde det milevide Højtidsskue, som vort flade Land ellers karrigt tilmaaler. — Indenfor, i Oaarde, Sale, Trapper og Buegange, overalt ses Skønhed, i Materiale som i Arbejde, Rum til flittig Virken, som til festlig Sammenkomst, hvor Sjælen løftes ved Ordet og Toner, hvor Glæden ytres i Dans og skum- mende Skaaler. - Bag det hele virker uafladeligt Kommunen til Byens og Borgernes Gavn og Vækst, og endelig Københavnerej!) besøger Raadhuset jævnligt for at lære, hvordan i alle Maader et Hus bør holdes og ledes. Naar I gennemføre i hvert enkelt Hjem, hvad Raadhuset viser, da bliver København, hvad Raadhusets Skaber har villet. Maleren KRISTIAN ZARTHMAN. København er den danske Dannelses Arnested. Blandt dets Skatte er Thorvaldsens Musæum Landets dyreste Klenod. Siden antik Tid kan neppe nogen Billedhugger paapeges med saa stor plastisk Sans som Thorvaldsens. Naar for Øjeblikket hverken Fremmede eller vi selv har Øjnene stærkt aabnede herfor, beror det sagtens paa, at Skattene i hans Musæum er vanskeligt tilgængelige. Overalt hvor før de herlige Afstøb- ninger var, er der kommet langt ringere Marmor istedet. Intet Under, at den moderne Slægt sløves for Ind- trykket af Mesterens Storhed. Kunde Byen ikke nu ved Christiansborgs Opførelse skænke Marmoret dertil og faa Kunsten paa sin Plads? Eller skal denne Bedrift overlades kommende, endnu større Dannelse? Thorvaldsen rejser sig nok, naar vi andre er sunkne i Glemme.