Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 204 - mark" eller omvendt, lod han altid sige, at Postbudene ikke maatte tiltales derfor, „de ere saa flinke og have saa meget at tage vare". At Folk hver især betragte netop deres egne Breve for de allervigtigste i hele Posten, at de, naar de bo i det sidste Hus i Postdistriktet, forlange deres Breve tilbragte ligesaa tidligt som om de boede i Distrik- tets første Hus, at de overhovedet meget godt forstaa, at Reglementer og Bestemmelser skulle overholdes, men blot ikke kunne fatte, at der ikke kan gøres Undtagelse for deles eget Vedkommende o. s. v., ere Egenskaber, som ere saa almen-menneskelige, at de ikke kunne regnes Københavnerne særlig til Last. Sikkert er det at selv fødte Kverulanter lade sig med Lethed tilfredsstille med et Par venlige, forklarende Ord, ja det hænder meget ofte, at Folk takke, fordi de have modtaget et høfligt Svar, særlig naar dette gives skriftligt, skønt Svaret gaar stik imod deres Ønske. Som sagt, det er en Fornøjelse at have med Københavnerne at gøre, saa elskværdige, godmodige og taknemlige de ere og det hvad enten de høre til „de rigtige Københavnere med K." eller høre ind under de andre 14 Betegnelser af det københavnske Postomraade. Man vil derfor kunne forstaa, at ligesom jeg elsker min kære Fødeby med dens mange Fortidsminder saaledes er det mig en Ære og daglig Glæde at være Københavnernes Overpostmester. Grosserer MOSES MELCHIOR. TAER vil findes tilstrækkelig Mange, der skrive om Nutiden, og jeg vil derfor indskrænke mig til ganske kort- fattet at nedskrive nogle Erindringer og Indtryk om København fra min Barndom og tidlige Ungdom. Jeg gaar nu i mit 82. Aar og erindrer tydelig Byens Fysiognomi 70 Aar tilbage i Tiden. Min Geo- grafi lærte mig, at København havde 120,000 Indbyggere. Fortougene vare slet brolagte og skarpe Brostene med en enkel Række smalle Fliser kunde være pinefuldt nok for Fødderne at træde paa. Byen var miserabelt oplyst om Aftenen med slet brændende Tranlamper, som slet ikke tændtes naar det var det saakaldte „Magistratsmaaneskin", hvilket gentog sig hver Maaned nogle Dage før og nogle Dage efter Fuldmaane, hvor denne alene skulde gøre Fyldest. Det hændte sig da undertiden, at naar Maanen dækket af tunge Skyer, gjorde Strike, færdedes man i Bælgmørke paa Gaderne. Naar der samtidig kom stærk øsende Regn, flød Rendestensbrædderne frit omkring og undertiden ind paa Fortouget, saa var det slet ikke ufarligt at passere dette. 6 Med Glæde kan vi gamle Mennesker se paa Byens Fremskridt i saa mange Retninger, ikke at tale om Hygiejnens Fremskridt, Vandforsyning etc. etc. Og dog er der meget endnu at ønske for vor Hovedstad i Sammenligning med Europas større Byer. Med Undtagelse af moderne Nybygninger og et indskrænket Antal af Privatbygninger, hvor grimme og sletholdte Façader have ikke de fleste Huse i vor Storstad og kommer man ind i Husene gentager sig det Malpropre og Uskønne. Hvor f°randret v'He hele Byen tage sig ud, om heri skete en gennemgaaende Forandring. Det unde da saa meget lettere ske, som det ikke i Længden vilde blive kostbarere for Ejeren, da Husene deri- gennem vilde vinde større Tiltrækning og tillige en vis Stigen i Værdien. Endnu erindrer jeg da den første Omnibus, forskrevet fra Udlandet ankom hertil for ca. 64 Aar siden. Den hed „La dame rouge" og var stærkt rødfarvet. Da den blev kørt hjem til Vognmanden i Helliggeistes Stræde (nu Niels Hemmingsensgade), var Amagertorv sort af Mennesker, saa Omnibussen havde største Vanskelighed med at bane sig Vej igennem den tætte Folkemasse, der beundrede det kommende nye Køretøj. Herredsfoged, Folketingsmand CHRISTOPHER KRABBE, Ridder af Dbg., D.M. Ar være en god Hovedstad for det Land, der er os det bedste i Verden, er ikke nogen let Opgave Men jeg synes, København løser den fortræffeligt. Borgmester i Aarhus L. DRECHSEL, Ridder af Dbg. IÆobenhavn var oprindelig anlagt til at blive Hovedstaden i et stort Rige og til at ligge midt i dette v Ved Tidernes Ugunst blev Riget meget lille og Hovedstaden kom til at ligge i dets yderste Hjørne Dette har præget Byen; omtrent en Fjerdedel af Landets Befolkning rummes jo indenfor Hovedstaden og dens nærmeste Omegn. Det har ogsaa præget Byens Forhold til ;det øvrige Land og har vel nok i flere Hen- seender virket uheldig. Men paa den anden Side: Byen er derved i sjelden Grad bleven Hovedstad Samlings- sted og Mødested for alt, hvad der er dansk. ’ S P. H. COCHMAN, London. THERE surely can be not two people speaking different language who are more alike than the English and « the Danes. In open heartiness of manner, in habits of life and in tastes I found in Copenhagen a simi- larity with those of iny own people for beyond my expectation; and the extent to which England and the English language are known there impressed nie greatly. I have brought away with nie also lasting recollec-