Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 206 - Thomas P. Krag. Sophus Neble. Arnold Kraus. !?e ediflce seeras a true symbol of the Danish people. It stands firm on the earth yet does not ail to reach upward to the higher atmosphere. It claims no more than belongs to it, and as it is better known, wins more and more of regard. Thus I find the Danes. I felt myself an entire stranger a week ago I go away as if from old friends. (Med Fornøjelse imødekommer jeg Ønsket om at sige et Par Ord om det nye Raadhus i København. For første Gang besøgende Deres By, har jeg boet i 6 Dage saaledes, at jeg fra mine Vinduer kunde se dets skønne Facade og høje Taarn, og hvor dets behagelige Klokkespil fremmede min Hvile. Bygningen synes mig at være et sandt Symbol paa det danske Folk. Det staar fast paa Jorden, og dog undlader det ikke at strække sig højt op mod Himmelen. Det fordrer ikke mere end, hvad der tilkommer det og jo mere man lærer det at kende, desto større Agtelse faar man for det. Saaledes finder jeg ogsaa de Danske. J S 6 Jeg følte mig fuldstændig fremmed for en Uge siden og nu rejser jeg bort, som om det var fra gamle Venner.) Redaktør af den danske Pioner SOPHUS NEBLE, Omaha. MAN beder mig netop som jeg skal gaa ombord i „United States" for at rejse tilbage til Amerika, om at *v 1 skrive om mit Indtryk fra Kjøbenhavn, hvor vi nu har boet i ni Maaneder. 1 , Jeg kunde nojes med at skrive dlsse Ord: Det gjorde mig saa usigeligt ondt at tage Afsked med Kobenhavn. Men jeg rejser tilbage glad og stolt over mit lille Fædrelands Hovedstad, der i de 24 Aar, jeg har væiet borte, er gaaet frem med Kæmpeskridt, og jeg vil sige til de Danske i Amerika, der ikke har set en i Aaringer, at vil de se noget af det København, de engang kendte, saa kommer de til at skynde sig at rejse hjem. Naturligvis er der mangt og meget en Dansk-Amerikaner ikke forstaar: At man f. Eks. gør Grin af saa meget, der burde være Alvor; at naar Pressen i vore Byer altid søger at bygge op deres By, dens Forietninger og Institutioner, over at den københavnske altid river ned og mistænkeliggør, at Folk sætter mere Iris paa Restaurationslivet end paa deres hyggelige Hjem; at Forretningsfolk har flere Restaurations- end Kontortimer, at Arbejderne endnu bærer Mursten og Kalk paa deres Skuldre op til Nybygningernes 4de og 5te Etage, at Arbejderne ikke endnu arbejder kun 8 Timer af Døgnet, at Damerne ikke kan tale om andet end Skuespillere, at Københavnerne er saa væmmeligt nysgerrige og en hel Del andet, der- imidlertid ikke forhindrer dem fra at være rare Mennesker, som man kommer til at holde af. Naa saa er her saa vidunder- lig smukt om Sommeren og udmærkede Teatre om Vinteren. Og saa maa jeg ikke forglemme at intetsteds laver man Mad saa god som der. Fransk Ambassadeur i Washington, Hs. Ekscellense JEAN JUSSERAND Stor- kors af Dbg. p. p.’ TOUT lettré, tout artiste doit souhaiter la prospérité du Danemark, pays d'artistes et de lettrés; tout honnête * homme doit souhaiter la prospérité du Danemark, pays d’honnêtes gens. (Enhver Videnskabsmand, enhver Kunstner maa ønske Danmark Held og Lykke dette Land for Videnskabsmændi alle brave Mennesker maa ønske Held og Lykke for Danmark, det brave rolks Land.)