Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 211 - Forfatteren DANIEL FALLSTROM, SOM en blomnia i en öken, som bar lifvets sorgsna namn, tycks du mig i sol, i töcken, vackra, gamla Köpenhamn! När din Rådhusklocka klingar öfver sjö och öfver park, glädjens fé på trollsländsvingar synes rosenstro din mark. Stockholm. Ailt det gamla, allt det unga, som har kvar idyllens glans, hörs ur trädens kronor sjunga om den tid, då lyckan fans. Därför som ett skimmer lyser ännu ungdom öfver dig — hos dig ej mitt hjårta fryser, aldrig hemlöst känner sig! Forfatteren SOPHUS MICHAELIS. Nordens Athen, hvor æstetiske Ugler støber i Smug deres Piller og Kugler. Sladderen skyder som Oræs mellem Stene - dog: ibi patria est, ubi bene! Absalons By til mit Barnesind taler: Gennem saa smaa og saa smukke Kanaler aldrig jeg drev til saa smilende Vande som i en Jolle paa Kalvebods Strande. Her skal man Pinsesolen se danse, lugte til Foraarets grønneste Kranse. Var jeg en Vaar i de fremmede Marker, husked jeg hedt dine Torve og Parker. Hvor findes Mage til dig og din Mole? Hvor kan saa herligt som her man sig sole Libanons Ceder, Monte Pincios Pinje — ak, hvad er I mod min Bys Langelinie? Slotsarkitekt THORVALD JØRGENSEN. Den fremmede, der i Slutningen af det 18de Aarhundrede kom til Danmark og Norges Hovedstad - fra Landsiden eller fra Søen — maa have frydet sig over Byens smukke Silhouet. Skarpt grænset af sine Volde laa Byen med sine rødtækte Huse; over den knejsede Spiret paa Christiansborg og de smukke Taarne og Spir paa Petri Kirke, Frue Kirke, Nicolai, Frederikskirken paa Christianshavn og endelig Sneglespiret paa Vor Frelsers Kirke. Endnu kan Byens Borgere og den Fremmede glæde sig trods Savnet af Nicolai og Vor Frues Spir. Kommer man henad Aften sejlende fra Sverrig er det første, som viser sig af Byen, de gamle Spir paa Frelsers Kirke, Frederikskirken og Petri Kirke, i vor Tid forøget med Raadhusets ranke Taarn, det højeste af dem alle, og endelig Marmorkirkens smukke Kuppel glødende i Guld. Oaar man inde i Byens Gader, Larslej- stræde, Landemærket, langs Christianshavns Kanaler og Volde eller staar man paa Broen mellem Børsen og Havnegade — det skønneste Sted i Staden — ser man de kække Taarne"og Spir, hvor man end vender sit Øje. København er — og bør i Fremtiden kaldes — Byen med de skønne Taarne. Arkitekt C. LEUNING BORCH, Bestyrelsesmedlem i Foreningen til Hoved- stadens Forskønnelse. DET moderne Forretningsliv forlanger en ny Bygningstype: Mest muligt Glas fra Gadelinie til Gesims. Vil vor gamle Kulturby kunne undgaa det Parvenupræg som, alt andet ufortalt, skæmmer de fleste europæiske Byer i Fremgang. Her skal vi gøre vort Mesterstykke: En dansk Forretningsejendom, formet over vor hjemlige Tradition. Endnu er det ikke lykkedes. Assistentshusforvalter A. SCHØNBERG. Tidligere end de fleste større Byer i Evropa fik København sit Assistenshus, idet Chr. V 1688 meddelte et Konsortium af Byens Borgere Privilegium til Oprettelsen af et saadant. Formaalet og Hensigten med „sliig nyttigt Werk“ var det almindelige i Datidens Samfund godkendte at beskytte de Ubemidlede mod ublu Udbytning af samvittighedsløse Mennesker, og denne dens humane Ka- rakter er bleven opretholdt under de senere foretagne Reguleringer og Forandringer lige til vore Dage, da Staten direkte har taget dets Administration i sin Haand. Det væsentligste oprindelige Privilegium i Retten til at tage højere Rente end den lovbestemte, bort- faldt i 1855 med Lov om Rentens Frigivelse, og efterat, som Følge af denne Lov, en stor Mængde private Pantelaanere dukkede op, blev det derefter en Del af dets Opgaver at virke som en Regulator og Dæmper paa disses Tilbøjelighed til ublu Exploitering af de Laansøgendes øjeblikkelige Forlegenhed. Assistentshuset, der er et Statsaktiv med en paa Finansloven fastsat Driftskapital, er og bliver ikke en lukrativ Forretning, saalænge dets humane og filantropiske Karakter skal opretholdes til Bedste for Byens