Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 212 - A. Schonberg. Emil v. Madsen. E. Krause. Borgere. Mange ere de Veje, ad hvilke man søger at forklare Bevægelserne i Samfundets økonomiske Forhold, og Svingningerne selv i de mindre Forhold kunne ofte give Momenter til Forklaring i saa Henseende, og da et Assistenshus er en af de mange Pulse, der banker i Samfundets Legeme, kan dets Virksomhed meget ofte give Bidrag til og Oplysning om de til forskellige Tider indtraadte Svingninger i Byens, ja Landets økono- miske Status. Da Gennemsnittet af Total-Omsætningen for de enkelte Aar ligger mellem 4 og 5 Millioner Kroner, en Sum, der opløser sig i en Mængde smaa Beløb, kan det forstaas, at Benyttelsen af det kgl. Assistens- hus for et erfarent Øje kan afgive gode Momenter til Udfindelsen af Aarsagerne til den til enhver Tid ind- traadte økonomiske Tilstand, i al Fald for det mindre Samfunds Vedkommende, der dog formentlig stedse vil blive et Spejl af eller en Eftervirkning af Svingningerne i de store Samfundsforhold. Oberst EMIL von MADSEN, Kommandør af Dbg. p. p. DER kom en Qang som Gæst i mit Hus en ung Pige fra Fyen, som aldrig før havde været i København. Af alt det meget, der interesserede hende at se i denne By, var dog det, der forekom hende allermest mærkværdig, den store Masse af Mennesker, der alle levede her i Byen, uden at de havde Jord at dyrke eller Kreaturer at opdrætte. Og heri havde hun vistnok ganske Ret; thi selv for enhver indfødt Københavner, der tænker over Sagen, maa det staa som noget næsten gaadefuldt, at alle de mange Indbyggere kan leve, uden at nogen af dem saar eller høster. Naar dette er Tilfældet, som det jo er, maa der være store Indtægtskilder, der bringer deres Rigdom ind til Staden baade fra Indland og Udland. Og saaledes er det jo ogsaa. Handel og Skibsfart er de vigtigste af de Kilder, hvoraf Næring tilflyder Staden, og vil man søge det Sted, hvorfra Næringslivets Nerver og Aarer er udgaaede og endnu for en stor Del udgaar, eller med andre Ord det Sted, hvor man finder Byens og Rigets Haand og Hjerte, da ledes Tanken naturligt hen paa den gamle Del af Byen, Absalons Borg eller Slotsholmen og dens Omgivelser, hvor meget stort og skønt, som f. Eks. det nye Raadhus, der end findes andre Steder her i Byen. Slotsholmen og dens Omgivelser er vel ikke den ældste Del af Byen, men dog en meget gammel, omkring den Strand og Havn, der i sin Tid gav Byen Navn, og hvorfra den oprindelig hentede sit Erhverv. Her byggede jo Absalon sin Borg, efter hvilken Københavns Slot og Christiansborg tog Arv; og fra Kongen og Regeringsmyndighederne, der havde deres Sæde paa og i Nærheden af Slottet, udgik den Styrelse, der som et Nervenæt strakte sine Traade ud over Land og Rige. Her var jo ogsaa Rigsdagen indtil 1884, og hertil vil den naturligt komme tilbage inden ikke ret mange Aar. Her ligger Børsen, som Christian d. IV forsynligt byggede ikke langt fra Slottet, i hvis umiddelbare Nærhed Toldboden den Gang laa. Ikke langt fra Slottet ligge Resterne af den ærværdige Kirke, som indviedes til de Søfarendes Helgen, og Holmens Kirke, der ogsaa naturligt fik sin Plads ved Stranden, med sit Kapel, der gemmer de afdøde store Søfarende, de Helte, hvis Navne aldrig glemmes i Danmark. Paa Pladsen omkring Nicolaj, dér, hvor den gamle Kirkegaard fordum strakte sig langt frem, saaledes ogsaa derhen, hvor nu Bygningernes Nikolajgade over for Taarnet, dér ligger endnu for en stor Del under Brostenene paa den lidet tiltalende Plads adskillige Mænd og Kvinder, hvis Navne findes nævnte i Danmarks og Københavns Historie. I Kirken eller paa Kirkegaarden begravedes jo nemlig Gustaf Vasas Moder og Søster, som døde her i København, og som Christian d. II her skænkede et Hvilested. Her er gravlagt Jens Munk, der havde foretaget den bekendte, ulykkelige Ekspedition til Hudson Bugten for at finde Nordvestpassagen, Rigsadmiralen Ove Gedde, der 1618 sendtes til Ostindien, Hans Egede og hans Hustru, der vel døde i Grønland, men hvis Lig førtes hertil, Generalløjtnant Niels Rosenkrantz, der faldt ved Helsingborg - 1676, Statholderen Breide Rantzau, der døde 1618, og mange flere ret navnkundige, baade af Adelsfolk og af borgerlige. Der er jo desværre ikke paa Stedet værnet om deres Minde. 1810 solgtes jo endog 140 Ligsten fra Kirken. Ikke heller maa forglemmes Rigsarkivet og det kongelige Bibliotek, der er