Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 215 - Børnehjemsforstander, Justitsraad CARL PETERSEN, Formand for Herberg for Hjemløse. Man havde det hyggeligt i det gamle København, som jeg husker det fra min Barndom, da Byen med de røde Tage laa omgærdet med de grønne Fæstningsvolde. Da var der ikke Kapitaler og Værdier samlede i Hovedstaden, som i vore Dage, heller ikke den Velgørenhed eller Offervillighed, men endnu mindre den Nød og Elendighed, som kendes i Nutiden. — Byen sprængte sin gamle Ramme, skød sine For- stæder ud mellem tidligere Haver og Marker, og .hvor de triste Gader, med de høje grimme Kaserner rejste deres Stenkolosser, bestemte for Fattigfolk med 1 og 2 Værelses Lejligheder, færdedes i Løbet af faa Aar Masser af hulkindede og blegsottige Børn. — Børn fødte udenfor Ægteskab, Børn af Arbejdere - Arbejder- sker og Tjenestepiger som Storbyen ved sine Tillokkelser havde suget til sig, og som nu kom i Pleje i Elendighedens Huler. — Varede det end længe inden København fik det Præg af Storstad, som Byen en Tid syntes at attraa, saa varede det ikke længe, inden man mærkede Skyggesiderne ved Byens rivende Udvikling. I det Afsnit i nærværende Værk, hvori det københavnske Skolevæsens Udvikling skildres, er jo ogsaa omtalt de Foranstaltninger, der paa forskellig Maade er trufne netop for disse Børn, og som viser, at hvad enten det drejer sig om Asylsagen, om Fodbeklædning til fattige Børn eller Bespisning af Friskolebørn, Hjælp for van- føre, blinde og aandssvage Børn, da har Byens Befolkning hverken savnet Hjerte eller Villie til at vise For- staaelse af de voksende Krav. Redaktionen har bedt mig om en Karakteristik af Byen, dens Raadhus eller dens Borgere; det synes mig som om den Omstændighed, at Børnenes Kontor, Børnehjælpsdagen og Julemærket, hvis Overskud jo ogsaa kommer Børnene tilgode, alle er af københavnsk Oprindelse, er den smukkeste og mest ærefulde Karakteristik, som Københavns Borgere nogensinde kan faa. For 40 Aar siden fandtes her i København kun „Det kgl. Vaisenhus", stiftet 1720, som gav Hjælp og Hjem til ca. 200 fattige Børn. I 1872 oprettedes „Det kgl. Opfostringshus'', som gav Hjem til 100 fattige Børn, medens der nu i København og Omegn findes 25 Børnehjem, som ialt giver Hjem for over 000 hjem- løse Børn, hovedsagelig fra ulykkelige Hjem. Blandt disse Børnehjem har Børnehjemmet „Bethlehem“ sin Særstilling, da dette Hjem særlig antager sig fattige Børn fødte udenfor Ægteskab, nemlig saadanne Børn ere mere udsatte for at blive opdragne i Elendighed og Nød, saa at mange senere i Livet tilhører Forbryder- verdenen. Endvidere stiftedes i 1898 „Foreningen at tage sig af Børn, som var eller skulde straffes Forening har ca. 1000 ulykkelige hjemløse Børn under sin Beskyttelse paa egne Optagelseshjem -- Børnehjem eller Familiehjem paa Landet. til forvildede Børns Redning", som havde til Opgave af Øvrigheden for Tyveri, Usædelighed m. m, Denne Er der paa dette Punkt en stærk og gunstig Fremgang at spore i den sidste Menneskealder, er til Gengæld nye Krav vokset frem. Man læste - som oftest med Gysen — om Nøden i udenlandske Byer, om Forholdene f. Eks. i London, hvor hver Nat mange ulykkelige Mennesker gik husvilde omkring eller sov under Broer i Parker. En skøn Dag kon- staterede man med Rædsel, at København ogsaa kunde opvise dette Storstads-Fænomen, og at det selv herhjemme var saa slemt, at over 250 dybtfaldne hjem- løse Mænd og enkelte Kvinder havde Natteophold paa Retirader, i Skure og Kældere, paa Trappegange, eller de gik paa Gaden til Morgenværtshusene aabne- des Kl. 4. Hvis de da havde 2 Øre til en lille eller 4 Øre til en stor Snaps Brændevin, kunde de faa Tilladelse til at sidde sovende ved Bordene. — Om Sommeren var Grønningen med flere Anlæg fulde af Nattegæster, der blev en Skræk og Kræftskade for Byen. Det store Tal af disse stakkels forkomne Mænd tilhørte Forbryderverdenen. Der gik Aar. Ingen for- søgte at gøre noget for disse ulykkelige Mennesker. Havde de lidt Penge, kunde de søge Natteophold hos Logiværterne i,,Holger Danske" og „Blodkoppen" med flere Steder, hvor der tillige kunde faas Brænde- vin, Steder saa usle at selv saa dybt sunkne Mænd blev endnu mere demoraliserede af de skrækkelige Ting der foregik; Værterne sugede den sidste Øre fra Gæsterne, og Gæsterne plyndrede og ødelagde hinanden indbyrdes. Mange, mange indvandrede ^jäz^-4^. «*ii^Z-iZÂ.^-e