Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad
År: 1908
Sted: København
Sider: 542
UDK: 515
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ludvig Holberg.
Caspar
Fr. Harsdorff,
Arkitekt, Akademidirektør (bl. a.
bygget Kolonnaden ved_Amalienborg.)
Agent Holck,
Stifter af Adresseavisen, Vejviseren,
; Filantrop.
Laurids de Thurah,
Arkitekt (Den danske Vitruvius,
Hafnia hodierna).
KØBENHAVNS BOROERRAAD1.
IT første Raad eller, som det benævntes fra det 16de Aarhun-
drede, Magistrat, synes Byen at have faaet i Slutningen af
det 13de Aarhundrede, men der hengik endnu næsten 100
Aar, inden der skete Adskillelse i Magistraten mellem Borg-
mestre og Raadmænd. Antallet af Raadmænd var 12, og
Biskoppen beskikkede Raadet; men heri formodes der at være
foregaaet en Forandring, thi i Stadsretten af 1443 hedder det,
at Magistraten supplerer sig selv: „hvilken Mand, som sig
holder for Raadmand i Kjøbenhavn og ikke er skikket af
Borgmestre og Raadmænd, som han bør, han miste sin Hals og hans Hovedlod i Kongens
Værge".
At være Raadmand var ingen Sinecurepost, thi foruden at have Tilsyn med Qaderne
og Voldene skulde Raadmændene taksere Skade, bestyre umyndiges og arveløse Ejendomme,
ekspropriere til Anlæg af Vandløb og Grave o. m. a. De maatte ikke sælge af Kommunens
Ejendomme uden Bispens Samtykke; den gejstlige Magt ses overhovedet spille ind i næsten
alle kommunale Anliggender og har
Peder Hansen Resen,
Præsident i Kobenliavn (Inscriptioncs
Hafniensis, Atlas Danicus).
*) At give en detailleret Fremstil-
ling af Københavns Borgerraad paa den Plads,
soin dette Værk raader over, lader sig ikke
gøre, dertil er Æninet for omfattende; men
Hensigten er da ogsaa kun i store Træk at
give et Billede af det vekslende Bystyre fra
Absalons til vore Dage. For de, der maatte
ønske mere indgaaende at studere Køben-
havns grumme interessante Kommunalhistorie,
forefindes i Raadhusbiblioteket en omfattende
Literatur, saasom Prof. Rasmus Nyerup: „Kjø-
benhavns Beskrivelse", Dr. O. Nielsen: »Kjø-
benhavns Beskrivelse", Carl Bruun: „Kjøben-
havn" og Marcus Rubin: „København 1807
—14“ — Værker, hvorfra en stor Del af de
nedenstaaende Oplysninger er hentede.
Struensee.