Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 52 - vel ofte virket som en Hæmsko paa Niels Rybero. Kobmand, Konferensraad. Omordnede Københavns Fattigvæsen. mange Fremskridtsbestræbelser. At modtage Gaver eller Løfter om saa- danne var strængt forbudt Raadmæn- dene; overtraadte de Forbudet, maatte de bøde det dobbelte af Gaven til — Bispen, ligesaa til deres Kalds- fæller og være vanæret. Ydermere havde Biskoppen de »vise Fædre" bundet ved en højtidelig Ed, i hvil- ken de »ved Gud, Jomfru Maria og alle Helgene" svor at „holde den Lov og Ret, som Biskoppen giver Staden", Peter Chr. Abildgaard. Stadsfysikus, Præsident i Landhushold- ningsselsk. Oprettede Landbohøjskolen. at »underrette Biskoppen om alt, hvad der sættes i Værk mod ham og Kirkens Ejendomme“ og at „meddele Biskoppen Raadets hemmelige Vedtægter". Man vil af det foregaaende forstaa, at de 12 Raadmænd (egentlig kun 10: de to fungerede som Borgmestre) eftersom Byen voksede blev overlæssede med Arbejde, hvorfor Frederik I. i 1526 befalede, at der „i Fremtiden til evig Tid" skulde være 4 Borgmestre og 12 Raadmænd, „hvilke Borgmestre menige Borgere der sammesteds skulle udkeise“ (o: vælge). Kongen har formodentlig villet imødekomme Datidens Krav om Borgerstyre, men allerede 10 Aar senere, da Kristian III sad paa Tronen, var det forbi med denne kommunale Valgreform; thi bestemte Kongen: »Ville Vi selv have Magt til at sætte Borg- mestre og Raad udi Kjøbenhavn, hvilke os tækkes og Vi kunne vide os og Riget og Kjøbenhavns Indbyggere ere tro og nyttige". Gennemgaar man Fortegnelserne over Borgmestre og Raadmænd i de tre første Dele af det 15de Aarhundrede, ses det, at de næsten alle førte adeligt Vaaben; kun „fornemme Borgere" — ikke Haandværkere — maatte blive Borgmestre og Raadmænd; men i Slutningen af det 15de Aarhundrede ses der dog at være en Skræder i Raadet. Haandværkerne maa altsaa den Qang haft et Slags kom- munal Valgret eller dog vidst at gøre sig gældende. I de ældste Tider har Magistratens Indtægter næppe været store. Der gaves en ringe Afgift af Haandværkere og af Vintappere — den saakaldte Vinsise — som dels Rasmus Nyerup. Bib'.iothekar og literær Historiker. Regensprovst ydedes in natura til Borgmestrene, dels i Penge til Raadmændene. Raa- dets vigtigste Indtægter kom dog fra Vejerhuset eller „Runderen“ — en Indtægt, hvoraf dog ogsaa Biskop- pen skulde have en Andel. Af andre Indtægter kan nævnes Overskudet af forskellige Jorder, Vinkælderen under Raadhuset, „Søtønderne", Told af Peber, Vin og 01 samt „andre Her- ligheder“, hvortil bl. a. regnedes Fiske- riet i Søerne. Magistratens Medlem- mer skiftedes to og to til at føre Erik Pontoppidan. Biskop, Prokansler, historisk og sproglig Forfatter.