Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad
År: 1908
Sted: København
Sider: 542
UDK: 515
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Prospect ar Indgangen til Frederiksberg Hauge 1784.
FREDERIKSBERG KOMMUNESTYRE.
DE paa Frederiksberg, hed det altid i gamle Dage. Var man
først paa Frederiksberg, var man ude — uden for Byen, uden
for Voldene, ude paa Landet og i landlige Omgivelser. —
Men hvor er det henne nu det gamle, sagnomvundne Frede-
riksberg med sine udstrakte Haver og Marker og de brede
idylliske, landlige Veje, der førte op til det prægtige af Fre-
derik den Fjerde opførte kongelige Slot - og de smaa,
hyggelige Beværtningshaver? Nu er tilbage kun de gamle,
kongelige Haver, der som den ovenfor gengivne Frise viser
ikke altid har haft deres nuværende Udseende, nu Folkets Eje — Byens Lunger, der giver
Tusinder og atter Tusinder af bytrætte Borgere Lejlighed til at hengive sig til uskyldige
Friluftsglæder, og i disse Haver, Frederiksberg Have og Søndermarken, udfolder der sig
nu i Sommerdagene et Folkeliv saa lystigt og uskyldigt, at ikke mange Lande kan opvise
Magen dertil. Der, hvor i Frederik den Sjettes Dage de tunge Hofkarosser kørte gennem
Pløre og Snavs til Glæde for de faa Fodgængere, og hvor senere hen de gamle Pastores
emeriti bevægede sig gravitetisk afsted uden at ængstes for Færdselen, suser nu de elek-
triske Sporvogne omkap med jagende Cycler og hvæsende Automobiler. Men inden det
er kommet saa vidt, har de kommunale Forhold paa Frederiksberg, som der her ganske
kortelig skal gøres Rede for, ogsaa undergaaet store Forandringer.