Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad
År: 1908
Sted: København
Sider: 542
UDK: 515
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
- 61 -
Lige indtil den 1ste Juli 1858 er Frederiksberg kun et Landsogn, forbundet med
Hvidovre Sogn og styret af et Sogneforstanderskab, men fra den anførte Dato træder den
foran i Facsimile gengivne Lov af 29de December 1857 i Kraft, og Adskillelsen fra Hvid-
ovre fuldbyrdes, Frederiksberg kommunale Historie begynder.
Og det skal da straks siges, har Frederiksberg — dette kommunale Amphibium,
der hverken er Købstad eller Landsby, men vel nærmest Handelsplads — end ikke nogen
lang Fortid, saa har den dog vist sig at være ualmindelig levedygtig og saa rig paa
Initiativ, at det lover godt for Fremtiden.
Om ikke stor i Udstrækning: Bydistriktet c. 798 og Landdistriktet c. 784 Tdr. Land,
har Frederiksberg en stor Befolkning, der i 1860 udgjorde 8164 Indbyggere og den iste
Februar 1901: 76231 og Oktober 1907: 91040, fordelt med
84105 Indbyggere i Bydistriktet og 6935 i Landdistriktet.
Styrelsen af denne store Kommune er lagt i Hænderne
paa den samlede Kommunalbestyrelse, der bestaar af Birke-
dommeren som Formand og Kommunalrepræsentationen, der
i Henhold til Loven af 18de December 1895 bestaar af 8 Med-
lemmer, valgte paa 6 Aar af den almindelige Vælgerklasse, og
7 Medlemmer, valgte ligeledes paa 6 Aar af de højstbeskattede
Vælgere. Denne folkevalgte Kommunalrepræsentation har i de
forløbne 50 Aar haft i alt 6 Formænd, nemlig F. Emil Rosen-
ørn (1858-1861), N. F. Jespersen (1861—1862), Justitsraad
Stæger (1862— 1872), Justitiarius Schlegel (1872—1891), Højeste-
retssagfører F. Asmussen (1891 —1896) og Dr. med. Ed. Jacoby
E. Emil Rosenørn.
(1896—1908). I Januar 1908 er Overretssagfører Niels Petersen valgt til Formand.
Under denne Kommunalbestyrelse med alle dens staaende Udvalg sorterer da alle
de c. 1000 kommunale Embedsmænd og Funktionærer, og i Spidsen for disse staar da den
kommunale Forvaltning med følgende Firdeling: I. Den juridiske Forvaltning, herunder
Alderdomsunderstøttelsen og Fattigvæsenet; II. Den kulturelle Forvaltning (Skolevæsenet);
III. Den tekniske og IV. Den økonomiske Forvaltning, hvorunder Skattevæsenet og Hospi-
talsvæsenet. Foruden de 4 Direktører, der staar i Spidsen for disse særskilte Forvaltninger,
findes der af overordnede kommunale Embedsmænd bl. a. Brandinspektøren, Bygnings-
inspektøren, Stadslægen, Stadsdyrlægen, Chefen for Begravelseskontoret og Politiassistenten.
Ved denne Opremsning af alle de forskellige „Væsener", Kommunen rummer, vil
opmærksomme Læsere maaske savne Belysningsvæsenet, men Qrunden hertil ligger deri,
at medens det private Selskab „Det danske Qaskompagni» har Eneret paa al Levering til
Gader, Veje og Huse af saavel Belysnings- som Kogegas, har „Frederiksberg Sporvejs- og
Elektricitets-Aktieselskab" i Henhold til en for Kommunen fordelagtig Kontrakt Eneret paa
Levering af al elektrisk Lys- og Drivkraft.
Medens saaledes disse to Selskaber hver paa sin Vis virker for Kommunens Be-
lysning, saa arbejder alle de øvrige nævnte Forvaltningsgrene og Embedsmænd Haand i
Haand hver paa sit Omraade paa at gøre Frederiksberg til den behagelige og eftertragtede
Opholdskommune, den er — hvad jo ogsaa den foran paapegede Tilvækst i Indbygger-
antallet tyder paa — men desværre ingen Komfort uden Penge og atter Penge, og disse
maa da skaffes, navnlig naar man ser hen paa, at Kommunens Budget for 1908—09 viser