Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

KØBENHAVNS ÆLDRE RAADHUSE. AAR man kalder Biskop Absalon Københavns Grundlægger, plejer man i Reglen kun at tænke paa Opførelsen af Fæstnings- værket, Taarnet, paa Holmen uden for Havn. Det var det, der gav Læ for Udviklingen af Handelspladsen derinde paa Kysten, det gamle Havn, der havde været til længe før Absa- lons Tid, men som paa Grund af sin udsatte Beliggenhed aldrig havde kunnet blive til noget; det var det som, for at bruge Sakses Ord, holdt Røvere og Ugerningsmænd borte, saa »Landets Indbyggere finge Tryghed til Sejling og Havn". Og saa hurtigt benyttede de Søfarende og Handlende sig af de forbedrede Forhold paa Stedet, at Sakse senere, naar han taler derom, ikke længere kalder Stedet slet og ret Havn, men Købmændenes Havn eller København. Med den hurtige Udvikling, Byen har haft, er det utænkeligt, at Absalon ikke skulde have gjort andet for den, end at yde den Læ mod Sørøvernes sværmende Skarer ved Taarnet ude paa Holm. Absalon, der paa saa mange Omraader fremmede Landets Kultur i Alminde- lighed, har sikkert ogsaa med sin myndige Haand taget sig af den By, der voksede op paa hans egen Grund, og bragt Plan og Orden i Byens Udvikling, først og fremmest indrettet et Torv, paa hvilket en ordnet Handel med Landboerne og Andre kunde finde Sted. Torvehandelen er et af Kendetegnene paa Købstaden i Modsætning til Landsbyen. Men Torvet brugtes ikke alene til Markedsplads, det brugtes ogsaa til Rettergang. Og det er det næste Kendetegn paa Købstaden, at den i retlig Henseende bliver skilt ud fra den øvrige Del af Herredet, og at Købstadsmændene faar deres egen Øvrighed og den Særret at møde paa deres eget Byting i Stedet for paa Herreds- tinget, og at de faar deres egen efter den tætte Bebyggelse i Byen og efter de for den særlige Handels- og Søfartsforhold afpassede Ret, den saakaldte Stadsret, samt egne Friheder eller Privilegier. Disse forskellige, for en Købstad ejendommelige Kendetegn har København ikke faaet paa een Qang, men lidt efter lidt. I de Vedtægter, som Biskoppen Jakob Erlandsen gav for Byen 1254, og som man ikke ældste Vaaben.