Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

67 - ganske med Rette kalder Københavns første Stadsret, gøres der ingen Forskel paa de Mænd, der vogter Stadens Segl, og andre Borgere. Ved at paatrykke Dokumenter („Breve") Stadens Segl fik de først Retskraft, og, hedder det, „ingen maa tiltage sig at forsegle Breve med Stadens Segl, uden at de forud er nøje undersøgt af to Kanniker og andre Borgere". Byen synes saaledes i 1254 endnu ikke at have haft nogen særlig borgerlig Øvrighed. Paa Byens Herres — Roskildebispens — Vegne optræder de to gejstlige Mænd og tager sig sammen med Borgerne af Byens Sager, men om Borgmestre og Raadmænd — pron- cules og co/isules, som de kaldes paa Latin — er der endnu 1254 ikke Tale. Raadmænd — consules — nævnes i Københavns Historie første Gang 1275, og af Byens første, virkelige Stadsret 1294 ser man, at dens Segl forvares nu af to Raad- mænd, der — ligesom Bispens Foged paa Borgen og hans Klærk — skulde have Nøglerne til Seglets Gemme. I Tiden mellem 1254 og 1294 har altsaa Byen faaet et Raad — bestaaende af 12 Raad- mænd — og i første Halvdel af det føl- gende Aarhundrede fik de to, undertiden de fire ældste eller mest ansete af Raad- mændene under Navn Borgmestre — pro- consules — Forsæde for de øvrige. Dog har man Eksempel paa, at Mænd blev valgt til Borgmestre uden at have været Raadmænd først. Men naar en By har en Magi- strat, Borgmestre og Raad, har det næppe varet længe, inden den ogsaa fik et Raad- hus. I Begyndelsen har Byens Raad maaske samlet sig skiftevis hos Raad- , „ Kælderen fra Københavns ældste Raadhus. mændene. Men med Byens Udvikling Efter en af Hr. Etatsraad O. Bestle velvilligst udlaant Tegning, har man sikkert snart følt Trang til at have en egen „Bygaard“ eller Raadhus, „det Sted, hvor Raadet sidder". Det var en given Ting, at Raadhuset maatte ligge paa Torvet, Midtpunktet for Byens egentlige Virksomhed. Og som Borgernes Hus, det Sted hvor Byens Tarv blev røgtet, hvor Retten plejedes paa Tinge, hvor Forbrydelser imod Byen og Byfreden paa- dømtes, hvorfor ogsaa Strafferedskaberne Kag, Halsjern og Galge stod i dets umiddelbare Nærhed, blev det i Reglen bygget tæt ved Byens Hovedkirke. Det var Udtrykkene for den gejstlige og den verdslige Myndighed, der laa her, Side om Side. Københavns Hovedkirke var — i alt Fald paa den Tid Byens første Raadhus blev bygget — Vor Frue Kirke. Syd for den strakte sig ned imod Skibsbroen „Ladbro", der laa nede ved Stranden imellem nuværende Vandkunst og Knabrostræde, Byens Torv, som først senere hen i Tiden er bleven bebygget paa den østlige Side. Paa denne store Plads rejste sig i Markedstiden de Handlendes Boder, Telte eller Træskure, i Læ af hvilke de udstillede og solgte deres Varer. Og det er disse Bodegader, Færdselsvejene mellem