Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

- 68 - Bodernes Rækker, der i Tidens Løb er gaaet over til at blive fast bebyggede Gader. Nu har vi kun Skovbogade — egentligt Skobodegaden, Stedet hvor Skomagerne rejste deres Boder — tilbage som Minde om hin Torvets ældste Periode, men for en Menneskealder siden havde vi tillige Klædeboderne, det vestlige Stykke af Skindergade fra Skovbogade til Nørregade. Her havde altsaa Klædehandlerne, Byens mest formuende Handelsmænd, deres Boder. Og som det var den bedste Plads, den laa øverst paa Bakken, fornemt hævende sig over de andre, var det ogsaa den fineste, nemlig lige foran Kirken. Og her i Nær- heden vil man da være fristet til at søge Byens ældste Raadhus, om hvis Beliggenhed der har været fremsat forskellige Opfattelser, men som efter vor Mening har ligget paa Syd- siden af Klædeboderne, delvis paa den Grund, der nu indtages af Vinhandler Besties Ejen- dom, Gadenr. 45 og 47. Denne Antagelse bestyrkes paa forskellig Maade og mest ved en ejendommelig Levning fra Fortiden paa dette Sted. En dyb Kælder nemlig, sat med Kampesten. Men Københavns andet Raadhus (efter Reesen). der er det mærkelige ved denne Kælder, at det nu er dobbelt Kælder, af hvilken den danner den underste Del. I den tid- lige Middelalder har Gaden ligget en 8 Fod dybere, end den ligger nu, og den underste Kælder, der sandsynligvis har tjent Byen som Fængsel eller „Hægte", har dengang været Bygningens eneste Kælder. Og ikke blot viser selve Kampe- stensmurene hen til hin fjerne Tid, men Tilstedeværelsen af en saa dyb Kælder her paa dette Sted, det højeste Punkt i det middelalderlige København, gør det i høj Grad sandsynligt, at det er Raadhus- kælderen, vi har for os, og at Københavns ældste Raadhus og Tingsted har ligget her lige over for og med Front imod Frue Kirke. Og Klædehandlerne har da, ved at vælge denne Plads imellem Kirken og Raadhuset, hævdet deres Stilling som Byens fornemste Handlende og mest ansete Borgere. Vi kender ikke Aaret for det ældste Raadhus’s Opførelse, men vi kan med nogen Bestemthed slutte, at det er gaaet til Grunde i 1368 eller i 1385. I 1368 erobrede Lybek- kerne Kjøbenhavn, deres hurtigt opvoksende Medbejler ved Sundet, og ødelagde den efter en samtidig Beretning „i Bund og Grund". Da de tilsigtede en fuldstændig Tilintetgørelse af Byen, har de sandsynligvis lige saa lidt skaanet dens Raadhus som de skaanede Borgen. Og for de Stenhuggere, som Hansestæderne sendte herop for at hugge Borgen op og ikke lade Sten paa Sten, har det været en let Sag at faa Bugt med Raadhuset. Men gik det ikke til Grunde dengang, maa det være sket i 1385, da en voldsom Brand hærgede Om- egnen af Frue Kirke. Thi inden Aar 1400 har Byen faaet sig et nyt Raadhus, det andet i Rækken, og det laa paa den nuværende Bispegaards Grund, paa Hjørnet af Nørregade og nuværende Studiestræde, der i den Anledning i 1419 kaldes Raadhusstræde. Raadhuset optog kun den halve Del af Bispegaardens Grund, vistnok Halvdelen af Længden ud til Nørregade, regnet fra Hjørnet af Studiestræde. Men i det Hundredaar,