ForsideBøgerDansk Portrætgalleri : Fj…ind. Danmarks Hovedstad

Dansk Portrætgalleri
Fjerde Bind. Danmarks Hovedstad

År: 1908

Sted: København

Sider: 542

UDK: 515

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 550 Forrige Næste
- 69 - Københavns Raadhus efter Christian IV’s Ombygning. Façade mod Gammel Torv. Hjemsted fik forøget Betydning og begyndte det laa her, maa Gammeltorv være bleven bebygget paa Øst- og Nordsiden, saa Sko- boderne, Klædeboderne og Saltboderne — d. e. Nørregade mellem Dyrkøb og Torvet — er gaaet over til at blive faste Gader. Det var netop en stor Opgangs- periode for Byen, som udviklede sig stærkt under Erik af Pommern, der havde taget den fra Roskilde Bispestol og lagt den under Kronen samt givet den Friheder og Rettigheder som de øvrige Købstæder i Riget; ogsaa under hans Efterfølger, Chri- stopher af Bayern voksede København, der som Kroningsby og Kongehusets egentlige at hæve sig over Landets andre Byer. Det tør da sikkert betegnes som et Udtryk for Byens Fremgang, at man paa Slutningen af 1400-Tallet fandt, at Raadhuset laa for afsides og var for smaat, og man havde vistnok alt begyndt at bygge et nyt, da Christian I's Universitet 1479 skulde træde ud i Livet. Efter- som det kneb med at skaffe Hus og Rum til den lærde Højskole, lejede Kongen for et Tidsrum af 10 Aar en Del af det gamle Raadhus paa Hjørnet af Raadhusstræde og Nørre- gade. Men da de 10 Aar var gaaet, er den ny Bygning sandsynligvis ikke bleven færdig. Magistraten mente ikke at kunne undvære det gamle Raadhus, og da de Højlærde, „Me- strene og Doktorerne" ikke godvilligt vilde flytte, tog Borgmestre og Raad det „vældelig" d. v. s. med Magt fra de Højlærde. Men kort Tid efter blev de atter forligt. Det nye Raadhus, det tredie i Rækken, kom til at ligge paa Gammeltorvs sydlige Side, saaledes at det, da Christian IV 1609 anlagde Nytorv, kom til at ligge midt imellem begge Torve. Nygade var ikke til dengang, — den blev først brudt igennem i 1685 - men mellem Raadhusets østlige Gavl og Husrækken førte Raadhusstræde fra Torvet ned til Kompagnistræde, hvorfra med nogle Knæk Møllen paa Vandkunsten og videre til Havnen. Vandmøllestræde mistede først i 1858 sit 400 Aar gamle Navn og blev døbt om til Raadhusstræde. Nytorvs Plads bag Raadhuset var optaget af Haver og Boliger for Rettens Udøvere, Bysvendene, Bødlen og Rakkeren. Og foran det, hvor Christian IV i 1609 lod lave det Springvand, som staar der endnu, stod Galgen og de andre Strafferedskaber. Og de stod der ikke blot til Pynt om end det kunde synes den forhen- værende Erkebisp, Didrik Slaghek, saa, da han den 24. Januar 1522 blev ført op paa Gammeltorv for at henrettes. Ti da han en lille Gyde, Vandmøllestræde, førte ned til at.1/1. Københavns Raadhus efter Christian IV’s Ombygning, Façade mod Nytorv.