Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

BSSSS5SSSBBSHBBH______ 108 Færgeover- farter. V I. Færgeanlæg. 94. Hvor en Jærnbane skal fortsættes over et Vandareal, og det af Bekostningshensyn er uoverkommeligt at slaa Bro eller bygge Tunnel, maa den faste Forbindelse erstattes af en Færge- overfart. Færgerne bærer Jærnbanespor, saaledes at de kan tage en Vognstamme ind paa Dækket, føre den over Vandet og atter sætte den af paa Spor. De fritager derved Overfarts- stationerne for den besværlige Omladning af Godset, og for de rejsende er en gennemgaaende Forbindelse en stor Be- kvemmelighed. For Statsbanernes Vedkommende har Hensynet til Gods- befordringen været afgørende for Oprettelsen af Færgelinierne. Allerede de første Færger blev dog indrettede ogsaa for rejsende, men bortset fra Sovevognene og nogle enkelte gennemgaaende Vogne i Forbindelserne med Udlandet overføres der endnu ikke Personvogne med Færgerne. Den første.danske Færgelinie, Lillebæltsoverfarten (1872), var ganske kort, kun 3 km lang. Senere kom Storebæltsover- farten (1883) med 26 km’s Sejlelængde, og derefter Forbindel- serne ved Limfjorden, Masnedsund og Øresund. Alle disse har Præg som Indervandslinier, omend Sejlelængden i Overfarten mellem Kjøbenhavn og Malmø er ret betydelig (30 km). Først i 1903 har Statsbanerne i Østersøoverfarten Gjedser—Warne- münde faaet en virkelig Sølinie (45 km). 95. Statsbanernes Færger har et eller to Spor, gaaende lang- skibs paa Dækket. Sporene er førte helt igennem fra for til agter og den faste Skandseklædning altsaa udeladt i Stævnene. Enkeltsporet ligger i Fartøjets Midtlinie, og Dobbeltsporet er trukket sammen ved Enderne, saaledes at de to Spor skærer ind over hinanden og i For- og Agterstævnen begge ligger omtrent lige over Midten. Udenom Sporene er der holdt et