Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
1 10 er der Opbygninger for Kahytsnedgange, Lukafer, Promenade- dæk, Kommandobro osv. Kahytsnedgangene er ved de ældre Dobbeltsportyper anbragte imellem de to Dækspor, ved de nyere udenfor Sporene. Til Fremdriften bruges Damp. De første Færger var Hjulbaade, der antoges at gaa særligt støt i Søen. Skruefærger kan dog bygges lige saa stive, og man foretrækker nu disse. Navnlig passer de godt under Isforhold, fordi Skruerne er stærke og ligger lidet udsatte, medens Skovlhjulene altfor let kan ødelægges. Skruefærgerne er ogsaa i flere Tilfælde byggede med Isforstærkning i Stævnen, saaledes at de kan bryde lettere Is. Nogle af dem har Skruer i begge Ender, enten en enkelt Skrue for og agter eller to Skruer agter og en Hjælpeskrue ved Boven. Ved Issejllads kan Forskruen male Vandet bort under Flagerne, der da brækkes ved deres egen Vægt, saaledes at der skaffes Luft fortil. — Skruefærger af de forannævnte Typer maa under strængere Isforhold altid have Bistand af en Isbryder. Statsbanerne har dog ogsaa en virkelig Isbryder færge med den særegne afrundede Stævn. Ved næsten alle Færgerne findes der Ror i begge Ender, og naar enkelte undtages gaar de frem og tilbage med omtrent samme Lethed. De er dog som Regel beregnede for en særlig Fremadretning. Kun ved de kortere Overfarter løber Færgerne frem og tilbage uden at vende. Landings- 96. Landingsstederne lægges i Færgehavne ved de paagæl- anlægene. , , _ „ . , . , dende Overfartsstationer, og Landingsanlægene indgaar under vedkommende Banegaard eller udgør særlige Færgehavnstationer, der er underlagte Hovedstationerne. Alt efter de stedlige For- hold bygges Færgehavnen som et selvstændigt Anlæg eller som Underafdeling i en større Havn for almindelig Skibstrafik. Under Vognenes Ind- og Udskibning har Færgernes Dæk- spor umiddelbar Tilslutning til Adgangssporene i Land. Den skiftende Vandstand og Færgernes foranderlige Dybtliggende kræver dog særlige Hensyn, en vis Indstillelighed i Forbindelsen, der kan tilvejebringes paa forskellig Maade. Enten er Land- sporene eller ogsaa er Dæksporene gjorte bevægelige. Det første er saaledes Tilfældet ved de danske Anlæg. Her er Adgangssporet paa sit yderste Stykke baaret af en Broklap, Færgeklappen, der kan indstilles efter den vekslende Dækhøjde. Den anden Ordning træffes nogle Steder i Udlandet. Færge-