Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
1 10
er der Opbygninger for Kahytsnedgange, Lukafer, Promenade-
dæk, Kommandobro osv. Kahytsnedgangene er ved de ældre
Dobbeltsportyper anbragte imellem de to Dækspor, ved de nyere
udenfor Sporene.
Til Fremdriften bruges Damp. De første Færger var
Hjulbaade, der antoges at gaa særligt støt i Søen. Skruefærger
kan dog bygges lige saa stive, og man foretrækker nu disse.
Navnlig passer de godt under Isforhold, fordi Skruerne er
stærke og ligger lidet udsatte, medens Skovlhjulene altfor let
kan ødelægges. Skruefærgerne er ogsaa i flere Tilfælde byggede
med Isforstærkning i Stævnen, saaledes at de kan bryde lettere
Is. Nogle af dem har Skruer i begge Ender, enten en enkelt
Skrue for og agter eller to Skruer agter og en Hjælpeskrue
ved Boven. Ved Issejllads kan Forskruen male Vandet bort
under Flagerne, der da brækkes ved deres egen Vægt, saaledes
at der skaffes Luft fortil. — Skruefærger af de forannævnte
Typer maa under strængere Isforhold altid have Bistand af en
Isbryder. Statsbanerne har dog ogsaa en virkelig Isbryder færge
med den særegne afrundede Stævn.
Ved næsten alle Færgerne findes der Ror i begge Ender,
og naar enkelte undtages gaar de frem og tilbage med omtrent
samme Lethed. De er dog som Regel beregnede for en særlig
Fremadretning. Kun ved de kortere Overfarter løber Færgerne
frem og tilbage uden at vende.
Landings- 96. Landingsstederne lægges i Færgehavne ved de paagæl-
anlægene. , , _ „ . , . ,
dende Overfartsstationer, og Landingsanlægene indgaar under
vedkommende Banegaard eller udgør særlige Færgehavnstationer,
der er underlagte Hovedstationerne. Alt efter de stedlige For-
hold bygges Færgehavnen som et selvstændigt Anlæg eller som
Underafdeling i en større Havn for almindelig Skibstrafik.
Under Vognenes Ind- og Udskibning har Færgernes Dæk-
spor umiddelbar Tilslutning til Adgangssporene i Land. Den
skiftende Vandstand og Færgernes foranderlige Dybtliggende
kræver dog særlige Hensyn, en vis Indstillelighed i Forbindelsen,
der kan tilvejebringes paa forskellig Maade. Enten er Land-
sporene eller ogsaa er Dæksporene gjorte bevægelige. Det
første er saaledes Tilfældet ved de danske Anlæg. Her er
Adgangssporet paa sit yderste Stykke baaret af en Broklap,
Færgeklappen, der kan indstilles efter den vekslende Dækhøjde.
Den anden Ordning træffes nogle Steder i Udlandet. Færge-