Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
10 fleste europæiske og amerikanske Hovedbaner har en Sporvidde paa 1435 mm og kaldes da normalsporede (fuldsporede). De danske Statsbaner og næsten alle danske Privatbaner har Normalspor. I Frankrig er Normalmaalet 1440 mm, hvad der dog ikke betyder nogen praktisk Afvigelse. Smalspor anvendes ■ hovedsagelig paa Sidebaner af underordnet Betydning, paa In- dustribaner og paa Kolonibaner, hvor det gælder om at for- mindske Anlægsudgifterne. Bredspor har tidligere været anvendt paa nogle engelske Baner og findes endnu i Rusland, hvor krigspolitiske Grunde har været bestemmende for Valget. Statsbanernes 3. Statsbanernes almindelige Spor bestaar af Vignolesskinner bygning Paa Tværsveller af Træ. En enkelt Banestrækning (Tommerup —Assens) er dog oprindeligt lagt paa Jærnsveller, men disse er nu ret slidte og udveksles efterhaanden med Træsveller. Nogle ganske korte Forsøgsstrækninger ligger med Sveller af Jærnbeton. Vignolesskinnen anvendes ved Statsbanerne i flere for- skellige Størrelser, der benævnes efter deres Vægt (se 7). I Hovedspor findes nu dog kun 45, 37, 32 og 22,5 kg Skinner. Til Ballast er der tidligere udelukkende anvendt Grus. I de senere Aar er man paa Hovedbanerne begyndt at udveksle det med Stenballast (af Ral og Skærver). Stenballast giver Sporet et fastere Leje og bortleder Vandet bedre end Grus- ballast; desuden støver Stenballast ikke. Vignoles- 4. Vignolesskinnens Form fremgaar af Fig. 6. Ejendommelig ski nnen og dens for denne er den brede, flade Fod (f) og det svære, sammen- Befæstelse trængte Hoved (h), hvorpaa Hjulene løber. Kroppen (/c), der Træsvellen forbinder Hoved og Fod, er forholdsvis tynd. Under Skinnen lægges som Regel Underlagsplader (u), der fordeler Trykket, saa at Svellerne skaanes. Ved Jærnsveller bruges de dog sjældnere, og da af andre Grunde. Underlagspladerne er indførte som en nyere Forbedring. Ved Statsbanernes ældre Skinnetyper fandtes de oprindeligt ikke, men er senere indlagte i de paagældende Spor, hvor det syntes nødvendigt, navnlig i Baneliniernes Kurver. Der bruges nu to Former. Ved den ældre Form hviler Skinnen paa en lige Plade. Den nyere er kiledannet, saa at Oversiden bliver hældende, og Skinnerne stilles skraat indefter i Sporet. Denne Skraastilling lader deres Køreflade slutte bedre til Hjulenes skraa Løbeflade, hvad der maa anses for en Fordel. Ved Statsbanernes sværeste Spor (45 kg pr. m) haves Underlagsplader, der paa den udven-