Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

9 ...j • ■ '-fag,h; hg'».;rø.' ■. - ær-,.^r k k Fig. 5. Tværsvelleoverbygning i Plan og Længdesnit. Kun ved særlige Sporformer bæres de to Skinnestrænge umiddelbart af Ballasten. Som Regel afgiver Skinnernes Under- side ikke tilstrækkelig Bæreflade for Sporet, og Skinnerne læg- ges da paa et Underlag af Bærestrøer, Svellerne. Alt eftersom Svellerne ligger paa tværs eller paa langs af Sporet, siges Banen at have Tværsvelleoverbygning eller Langsvelleoverbygning. Det første Tilfælde er fremstillet i Fig. 4 og yderligere forklaret ved Fig. 5. I det andet Til- fælde danner Svellerne to sammenhængende Strænge, een under hver Skinne- stræng. Ved Tværsvelle- overbygninger kan Svel- lerne sikre, at den rette Sporvidde bevares, men ved de andre Overbyg- ningsformer maa der sær- lige Tværforbindelser til at holde sammen paa Sporet. Ballastlaget, hvori Sporet hviler, bestaar af groft Grus, eller af Ral eller Skærver. Disse Ballastemner har større Bæreevne end almindelige Jordarter og egner sig derfor godt til at optage Sporets Tryk og fordele det paa Undergrunden. De udblødes ikke i Regn og holder ikke paa Fugtigheden, hvor- for ren Ballast ikke fryser op om Vinteren. Det har desuden afgørende Betydning, at Ballastens løse Beskaffenhed gør det muligt at „løfte“ Sporet, hvor det er trykket ned af Togene. Ved „Løftningen“ bliver Sporet rettet op — justeret — og faar Ballasten banket ind under de løse Sveller, saa at det atter faar fast Leje. Til dette bruges Stophakken, et af Banearbejderens særlige Værktøj. Sporet kan derved holdes i saadan Stand, at Kørslen til enhver Tid kan foregaa jævnt og sikkert. I den i Fig. 4—5 fremstillede Tværsvelleoverbygning er s Skinnerne, sv Svellerne, gr Ballasten, k er Underbygnings- kronen (se 1). Denne træder ved Siderne frem foran Ballast- foden i nogle smalle Bælter (d i Fig. 4), der almindeligvis kaldes Banketterne. Undersiden af Ballastlaget kaldes Ballastsaalen. Afgørende for en Banes Art er Sporvidden, hvorved forstaas Afstanden mellem Skinnehovedernes Inderkanter. De