Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
13 Ved de ældre Jærnbanespor blev der lagt Sveller under Skinnestødene for at gøre dem mindre eftergivende. Saadanne Stød kaldes faste. Ret tidligt førtes man til at samle Skinnerne paa en fælles Underlagsplade paa denne Stødsvelle. Derimod blev Anvendelsen af Lasker først senere almindelig. Det første Spor mellem København og Roskilde blev oprindeligt lagt uden Lasker. — Fig. 7 viser det faste Stød i en mere udviklet Form, der i en Aarrække er blevet brugt ved Statsbanerne. u er Underlagspladen. Laskerne er simple Fladlasker uden Fig. 10. Stødforbindelse med Vinkellasker og koblede Sveller (45 kg Skinne). synderlig Bæreevne. De stemmer med skraa Anlægsflader mod Skinnernes Hoved og Fod og udøver en vis Kilevirkning ved Sammenspændingen. En Forbedring blev det, da man indførte kraftigere Laskeformer, de saakaldte Vinkellasker. Ved Statsbanerne gik man samtidig over til det svævende Stød, det vil sige til at samle Skinnerne i Mellemrummet mellem to Sveller. Disse saakaldte Stødsveller lægges noget tættere sammen end de øvrige i Sporet. (Fig. 8—9). I Statsbanernes sværeste Spor (Skinner af Vægt 45 kg pr. m) haves Stødsveller, som er særlig brede og tykke og rykkede helt tæt op til hinanden samt boltede