Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

14 sammen (koblede) — se Fig. 10. Stødet er altsaa en Mellem- ting mellem et fast og svævende Stød. Den enkelte Vinkellaske (Fig. 8) kan tænkes fremstaaet af Fladlasken ved en Forlængelse nedefter i en skraa Flig. Denne er paa sit nederste Stykke løftet fri af Skinnefoden, saaledes ät den egentlige Sammenspænding af Skinnerne sker alene ved den lodrette Flig. Dobbeltvinkellasken eller, som den ogsaa kaldes, Z-Lasken betegner et Skridt videre i samme Retning. Her har Vinkellaskens skraa Flig faaet en Tilvækst nedefter i en ny lodret Flig (Fig. 9). Paa Grund af sin større Højde faar Lasken en forøget Bæreevne. Hvor Z-Lasken naar ind om Svellerne, er der foretaget Udklinkninger for disse og Under- lagspladerne. Ved den i Fig. 8 afbildede Samling med simpel Vinkellaske ere saadanne Udklinkninger derimod undgaaede ved at udelade Underlagspladerne paa Stødsvellerne. De to Skinneender, der forbindes ved Laskerne, lægges ikke tæt op til hinanden. Der holdes et lille Mellemrum for at faa Plads til Skinnernes Udvidelse i Varmen. Dette giver Anledning til Slag under Kørslen, hvad der i hvert Fald er til Skade for Sporet. Der er derfor anstillet flere Forsøg med Kørelasker anbragte paa Skinnernes Yderside. Fig. 1 1 viser en Stemlasker. Kileklemmer. Fig. 11. Stødforbindelse med Køre- lasker (37 kg Skinne). pladen. Ved Stødsvellerne saadan Forbindelse fra en Forsøgs- strækning ved Statsbanerne. I er Inderlasken, der har sædvanlig Form, k er Kørelasken, der er ført op over Skinnetoppen, saaledes at den kan bære Vognhjulene over Stødet, m er en Mellemlaske, der har Betydning for Sammenspændingen. 6. Ved den almindelige Skinne- befæstelse (Fig. 6) kan Skinnefoden frit forskyde sig ovenpaa Underlags- bliver Forholdet et andet. Her sidder et eller flere af Spigrene i Udklinkninger i Laskerne, saaledes at Skinnen ikke kan vandre uden at tage Svellen med (Fig. 8—9). Desuden vil Laskernes nedadgaaende Flige i For- bindelserne i Fig. 9 og 10 stemme mod den foranliggende. Underlagsplade og der finde en Modstand mod Bevægelsen. Imidlertid viser Jærnbanesporet ofte en udpræget Til- bøjelighed til at vandre i sin Længderetning, og det er da ikke