Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

19 10. Foruden Vignolessporet anvender Statsbanerne Haarmann- sporet og Phønixsporet. Haarmannsporet er afbildet i Fig. 14. Skinnerne sam- mensættes som Figuren viser af to Halvdele — Sj og s2 — der spændes sammen ved Bolte. Disse Halvskinner er forskudte Haarmann- spor og Phønixspor. for hinanden i Længderetningen, saa- ledes at Stødene i de to Skinnesider ikke falder ganske i samme Punkt af Skinnestrængen, men dog saa tæt, at de kan dækkes af et fælles Laskepar. Skinefodens to Halvdele holdes sam- men ved vinkelformede Bøjler — (v) — der er smøgede op om Fodens Sider og forsynede med en lodret Flig, der gaar ned i Ballasten under Skinnerne. Laskerne er Vinkellasker (Z), der spæn- des sammen om Skinnerne paa sæd- vanlig Maade. I Tværsnittet er La- skerne ikke indtegnede. Ved Haarmannsporet skal der ikke bruges Sveller. Den brede Skinnefod er beregnet paa at bære frit i Ballasten. Fodens Bæreflade er dog kun tilstrækkelig ved haard Ballast, det vil sige ved Ballast af Ral eller Skærver. — For at sikre Sporvidden er de to Skinnestrænge forbundne ved Forbindelsesstængerne m (sml. 2). Disse ligger helt begravede i Ballasten og modvirker derved Sporets Tilbøjelig- hed til Vandring i Længderetningen. Samme Nytte gør den lodrette Flig paa de Fodbøjler, der ligger Stødet nærmest, idet Bøjlerne her sidder i Indklinkninger i Laskerne og derved er hindrede i at forskyde sig paa Skinnerne. Haarmannsporet er ved Statsbanerne brugt første Gang paa en Forsøgsstrækning paa den sjællandske Kystbane. Det har dog vist sig mindre egnet til Anvendelse paa Hovedbaner, hvorfor det ogsaa nu er udvekslet af Kystbanen. Den høje 2*