Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
20 Skinne er derimod velskikket til Brug i Gader og Veje. For at holde Kørekanten fri og støtte Vejbefæstelsen inde i Sporet maa der dog her tilføjes Kontraskinner paa Indersiden (tv, Fig. 15). Phønixskinnen (Fig. 16) er en Rilleskinne, det vil sige, der er • i Hovedet indvalset en Løberille for Hjulflangerne. Skinnetypen har fundet stor Anvendelse ved Sporveje og bruges desuden som Jærnbaneskinne i Gader, f. Eks. ved Havnespor. Sporet lægges uden Sveller, men kræver særlig haard, fastbanet Ballast. I Figuren er s Skinnen, l Laskerne. Skinnestrænge holdes sammen ved Forbindelses- stænger ligesom ved Haarmannsporet. Fig. 17 viser Phønixskinnen i en ældre Form, der ved Statsbanerne er anvendt paa en Fig. 16. Phønixskinne. De to Strækning Havnespor i København. Profilet er her delt gennem Kroppen ligesom ved Haarmannskinnen, men Hovedet er skilt fra som et særligt Stykke h, der med en lodret Kropflig (k) gaar ned mellem Underdelens to Vinkelstykker (v) og forbindes med disse ved en Række Bolte bx. Vinkelstykkerne bliver forneden sammenholdte ved en anden Række Bolte (b2), der spænder mod nogle indlagte Udfyldningsplader (p) af Kropfligens Tykkelse. Stødene i Hovedet forsættes for Stødene i Underdelen, men nogen egentlig Sammenlaskning er der ikke brugt, jvnf. Fig. 17 nederst. m er Forbindelsesstængerne mellem de to Skinnestrænge. Spillerum for n. Som anført under 2 er Sporvidden ved Normalspor Sporudvidelse1435 mm. Da et $Por lkke kan lægges °S vedligeholdes og Overhøjdeme(j nøjagtig Vidde, taaler man Afvigelser paa indtil 10 mm over i Kurver. „ , , og 3 mm under Grundmaalet. Grundmaalet gælder dog kun for lige Spor. I Kurver, hvor Hjulene gærne stiller sig skævt i Forhold til Sporaksen og derfor kræver mere Plads, bruger man Sporudvidelse, det vil sige, lægger Sporet med en noget større Skinneafstand. Sporvidden maa ikke overstige 1470 mm. I skarpere Kurver bliver Sporet lagt med Overhøjde i den ydre Stræng (h, Fig. 18). De hurtige Tog vil nemlig her som Følge af Kørehastigheden blive paavirkede af en Slyng- kraft, der søger at vælte dem omkring Yderskinnen, og. denne Væltningstilbøjelighed vil paa passende Maade blive modvirket af det hældende Spor, der lægger Vognenes Vægt over imod Inderskinnen.