Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
Skinne er derimod velskikket til Brug i Gader og Veje. For at
holde Kørekanten fri og støtte Vejbefæstelsen inde i Sporet maa
der dog her tilføjes Kontraskinner paa Indersiden (tv, Fig. 15).
Phønixskinnen (Fig. 16) er en Rilleskinne, det vil sige,
der er • i Hovedet indvalset en Løberille for Hjulflangerne.
Skinnetypen har fundet stor Anvendelse ved Sporveje og bruges
desuden som Jærnbaneskinne i Gader, f. Eks.
ved Havnespor. Sporet lægges uden Sveller,
men kræver særlig haard, fastbanet Ballast.
I Figuren er s Skinnen, l Laskerne.
Skinnestrænge holdes sammen ved Forbindelses-
stænger ligesom ved Haarmannsporet.
Fig. 17 viser Phønixskinnen i en ældre
Form, der ved Statsbanerne er anvendt paa en
Fig. 16. Phønixskinne.
De to
Strækning Havnespor i København. Profilet er her delt gennem
Kroppen ligesom ved Haarmannskinnen, men Hovedet er skilt
fra som et særligt Stykke h, der med en lodret Kropflig (k) gaar
ned mellem Underdelens to Vinkelstykker (v) og forbindes med
disse ved en Række Bolte bx. Vinkelstykkerne bliver forneden
sammenholdte ved en anden Række Bolte (b2), der spænder
mod nogle indlagte Udfyldningsplader (p) af Kropfligens Tykkelse.
Stødene i Hovedet forsættes for Stødene i Underdelen, men nogen
egentlig Sammenlaskning er der ikke brugt, jvnf. Fig. 17 nederst.
m er Forbindelsesstængerne mellem de to Skinnestrænge.
Spillerum for n. Som anført under 2 er Sporvidden ved Normalspor
Sporudvidelse1435 mm. Da et $Por lkke kan lægges °S vedligeholdes
og Overhøjdeme(j nøjagtig Vidde, taaler man Afvigelser paa indtil 10 mm over
i Kurver. „ , ,
og 3 mm under Grundmaalet.
Grundmaalet gælder dog kun for lige Spor. I Kurver,
hvor Hjulene gærne stiller sig skævt i Forhold til Sporaksen
og derfor kræver mere Plads, bruger man Sporudvidelse, det
vil sige, lægger Sporet med en noget større Skinneafstand.
Sporvidden maa ikke overstige 1470 mm.
I skarpere Kurver bliver Sporet lagt med Overhøjde i
den ydre Stræng (h, Fig. 18). De hurtige Tog vil nemlig her
som Følge af Kørehastigheden blive paavirkede af en Slyng-
kraft, der søger at vælte dem omkring Yderskinnen, og. denne
Væltningstilbøjelighed vil paa passende Maade blive modvirket
af det hældende Spor, der lægger Vognenes Vægt over imod
Inderskinnen.