Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

22 ning, dannet af fire Skinnekrydsninger og de mellemliggende Skinner (se 21 og Fig. 25). Hvor et Spor forgrener sig, ind- lægges et Sporskifte (eller med den kortere Betegnelse et Skifte), der gør det muligt at overføre Vogne mellem Stamsporet og Vigesporet. Sporskifter. 13. Fig. 19 viser en almindelig Sporforgrening. er Stamsporet, der her er retlinet, A-B er det krumme Vigespor. Fig. 18. Spor med Overhøjde. særligt udformede Spordele, Resten Skinner. Ved K skærer Vigesporets ene Stræng sig ud gennem Stamsporet. Her ligger Skinnekrydsningen. Ved S findes Tungepartiet, hvorved Forbindelsen mellem de to Spor tilvejebringes. Hele Sporstykket fra Skinnestø- dene foran Skiftet til Stø- dene bagved Krydsningen, altsaa det fuldt optrukne i Figuren, kaldes for et Spor- skifte. Heri er kun Tun- gepartiet og Krydsningen er samlet af almindelige Et almindeligt Sporskifte har altsaa fire Skinnestrænge, to ydre — Yderstrængene — og to indre — Mellemstrængene — (henholdsvis y og m i Figuren). Til hvert af de to sammen- løbende Spor hører en Yderstræng og en Mellemstræng. Den krumme Mellemstræng er Yderskinne i Sporskiftekurven. I Tungepartiet er de faste Mellemstrænge erstattede af be- vægelige Tunger (t i Figuren), der bagtil — ved Rodenden — slutter til Mellemskinnerne og fortil løber ud i en Spids. Tungerne er drejelige om Tungeroden og saaledes forbundne, at der er en bestemt Afhængighed mellem deres Bevægelser. Naar den ene Tunge med Spidsen lægger an mod den tilsva- rende Yderskinne — Sideskinnen —, er den anden Tungespids trukket indefter i Sporet, og omvendt. Indersiden af en tillig- gende Tunge danner en ligefrem Fortsættelse af Kørekanten paa den paagældende Sideskinne. I Fig. 19 er Sporskiftet stillet til det krumme Spor, saaledes at et Hjulsæt, der fra A løber i Retning mod Tunge-