Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

24 et medgaaende Skifte svarer ganske til det ovenfor skildrede. Tungestillingen er dog herunder i en vis Forstand ligegyldig. Er Sporskiftet fejlstillet, vil Hjulflangerne nemlig trykke Tun- gerne til Side og saaledes stille Skiftet om. Sporskiftet bliver derved skaaret op. Ved en Opskæring vil Skiftet almindeligvis beskadiges, navnlig saafremt det staar aflaaset. Et Sporskifte maa aldrig staa i en Mellemstilling. Stilles det unøjagtigt, vil et mod Spidsen løbende Hjulsæt kunne fange begge Tunger mellem sine Flanger, og en Afsporing vil meget ofte blive Følgen. Tungepartiet. 14. paa p]an j er Tungepartiet fremstillet i noget større Maalestok. S er Sideskinnerne, og T er Tungerne. Disse er drejelige om Tungeroden r. s er Tungespidsen; den ene Tunge er vist i sin tilliggende og den anden i sin fraliggende Stilling. Sideskinnerne dannes af almindelige Skinner og indgaar som Dele af de faste Yderstrænge i Sporskiftet. De er ved Enderne i Laskeforbindelse med de tilstødende Skinner. Tun- gerne er drejeligt fastgjorte ved Tungeroden og hviler iøvrigt løst paa Underlaget. De udhøvles nu af særlige Tungeskinner med et lavt og bredt Profil. Saadanne Tunger kaldes Fuldtunger og ligger sikrere end Tunger, der tildannes af almindelige Skinneprofiler. Tungerne bæres af Glidestole (g), paa hvilke de bevæger sig, naar Skiftet omstilles. Ved nyere Skifter er Glidestolene — ofte dog med Undtagelse af den forreste — sam- lede paa en fælles Underlagsplade, Langpladen (L); i ældre Tid brugte man løse Glidestole. Tungerodsbefæstelsen kan være af meget forskellig Byg- ning. Som Regel (saaledes paa Plan I) er der tilstræbt en umiddelbar Forbindelse mellem Tungerne og de tilstødende Skinneender ved en Laskesamling af en eller anden Form. Ved en Løshed eller en Fjedring i Laskeforbindelsen muliggøres da Tungernes Bevægelser. Ved andre Skifter er Tungen gjort drejelig om en fast Tap eller et fast Leje paa eller i Langpladen. Undertiden bruges baade Laskeforbindelse og Tap. Der skelnes almindeligt mellem Tungepartiets højre og venstre Side. Stiller man sig midt mellem Tungerne med An- sigtet vendt mod Krydsningen, vil man have Tungepartiets højre Side paa højre Haand, venstre paa venstre Haand.