Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
Banens
Hegn.
Oversigt.
III. Den frie Banes Udstyrelse.
a. Banens Hegn.
34. For at hindre Kreaturer eller uvedkommende Personer
i at betræde Banen, anbringer man som oftest Hegn langs denne.
En Del af Statsbanernes Sidelinier er dog uindhegnede, og det
samme er for nogle Hovedliniers Vedkommende Tilfældet med
enkelte korte Strækninger, navnlig hvor Banen gaar gen-
nem Skov.
Som Hegn benyttes i Almindelighed Traadhegn, bestaaende
af 4 Staaltraade, fastgjorte til raa Egepæle i 2,5 m indbyrdes
Afstand. I den nyeste Tid har man forsøgsvis anvendt Pæle
af Jærnbeton i Stedet for Egepæle. Flere Steder anvendes le-
vende Hegn i Forbindelse med Traadhegnet.
Hvor Banen ikke er indhegnet, er dens Grænser af-
mærkede med Skelpæle af Jærn — f. Eks. gamle Skinner —
eller med Skelsten.
b. Skæring mellem Vej og Bane.
35. Ved Skæring mellem Vej og Bane skelner man mellem
1) Niveauskæringer, ved hvilke Vejen skærer Banen i
Skinnehøjde,
' 2) Vejoverføringer, ved hvilke Vejen føres paa en Bro over
Banen, og
3) Vejunderføringer, ved hvilke Vejen føres under Banen,
idet der i selve Banelegemet bygges en Bro for Sporet.
Vejoverføringer og Vejunderføringer benævnes under eet
skinnefri Vejskæringer.
Ved Niveauskæringer skelner man mellem Overkørsler og
Overgange, efter som det er en Vej eller en Gangsti, der skærer
Banen. Overkørslerne og Overgangene kan atter være offentlige