Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
ofte delvis af Skinner efter den i Fig. 61 afbildede Type, s er
Stødbjælken, der bæres af to Stødbukke, hvortil den er fæ-
stet ved Samlejærnene j. Skinnebuerne sb danner en lige-
frem Fortsættelse af Sporets Kørestrænge. Skraastiverne ss
støtter Buerne bag til og forbindes med disse forneden ved
Fodpladerne f. Bukkene bæres af Langtømmer (l), der hviler
i Ballasten paa et Svelleunderlag (sv). Bufferne paa Stød-
bjælkerne danner Anløb for Vognene. Høje Sporstoppere er
ogsaa brugt i en anden Udførelse, med Stødbukke af Tømmer.
I den nyeste Tid undgaar man ved Statsbanerne saa
vidt muligt Anvendelsen af høje Sporstoppere, da Vognene let
Fig. 63. Bevægelig Stoppebom.
beskadiges ved at støde mod disse. Man afslutter da de blinde
Spor med en Jordvold med foransiddende Stoppeklodser og et
mellemliggende kort Stykke Sandspor som vist paa Fig. 62.
Lave Sporstoppere uden Jordvold anvendes nu kun, hvor særlige
Forhold gør det ønskeligt, f. Eks. ved Enden af Spor i Gader
og Veje.
Bevægelige 53. En bevægelig Stoppebom kan dannes af et enkelt Stykke
bomme. Tømmer, der er anbragt drejeligt om en Bolt ved den ene
Ende. I Spærrestillingen ligger den tværs over Sporet, støttet
af Anslagsstolper paa Bagsiden, i aabnet Stilling ligger den hen
langs Sporets Yderside. Bommen slæbes under Drejningen paa
faste Bærestykker af Tømmer i og udenfor Sporet. Mere haand-
terlige er de delte Stoppebomme (Fig. 63), der dannes af to