Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
60 ofte delvis af Skinner efter den i Fig. 61 afbildede Type, s er Stødbjælken, der bæres af to Stødbukke, hvortil den er fæ- stet ved Samlejærnene j. Skinnebuerne sb danner en lige- frem Fortsættelse af Sporets Kørestrænge. Skraastiverne ss støtter Buerne bag til og forbindes med disse forneden ved Fodpladerne f. Bukkene bæres af Langtømmer (l), der hviler i Ballasten paa et Svelleunderlag (sv). Bufferne paa Stød- bjælkerne danner Anløb for Vognene. Høje Sporstoppere er ogsaa brugt i en anden Udførelse, med Stødbukke af Tømmer. I den nyeste Tid undgaar man ved Statsbanerne saa vidt muligt Anvendelsen af høje Sporstoppere, da Vognene let Fig. 63. Bevægelig Stoppebom. beskadiges ved at støde mod disse. Man afslutter da de blinde Spor med en Jordvold med foransiddende Stoppeklodser og et mellemliggende kort Stykke Sandspor som vist paa Fig. 62. Lave Sporstoppere uden Jordvold anvendes nu kun, hvor særlige Forhold gør det ønskeligt, f. Eks. ved Enden af Spor i Gader og Veje. Bevægelige 53. En bevægelig Stoppebom kan dannes af et enkelt Stykke bomme. Tømmer, der er anbragt drejeligt om en Bolt ved den ene Ende. I Spærrestillingen ligger den tværs over Sporet, støttet af Anslagsstolper paa Bagsiden, i aabnet Stilling ligger den hen langs Sporets Yderside. Bommen slæbes under Drejningen paa faste Bærestykker af Tømmer i og udenfor Sporet. Mere haand- terlige er de delte Stoppebomme (Fig. 63), der dannes af to