Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse
År: 1916
Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)
Sted: København
Sider: 120
UDK: 625 1(02)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
egen Vægt løber ned til Bestemmelsessporet, hvor de standses
af almindelige Hæmsko. Da Farten bl. a. afhænger af Vind-
og Vejrforholdene, maa den kunne reguleres, og hertil tjener
de nævnte Reguleringsskinner.
c. Sandspor.
Sandspor. 55. Sandspor henhører paa en Maade under Sikringsanlægene,
men da de danner en særlig Sporform, skal de omtales her. De
anvendes i Reglen som Afløbsspor i Stationernes Indkørselstog-
veje for at forhindre et indkørende Tog, som ikke standser paa
rette Sted, i at køre ind i andre Togvejsspor, til hvilke 'der
Fig. 66. Sandspor.
samtidig er givet Indkørsels- eller navnlig Gennemkørselssignal
(Rungsted, Vigerslev). Undertiden fortsættes blindt endende
Indkørselstogveje i et Stykke Sandspor, alene for at hindre
Fig. 67. Sandspor, sammentrukket med Hovedsporet.
Toget i at afspore, hvis det kører for langt (Skive). Sandspor
optager megen Plads og bruges derfor kun under særlige Forhold.
Et Sandspor bygges i Hovedsagen som et almindeligt
Jærnbanespor, men forsynes med et Grusdække e. I., hvori
Togene kan køre fast og altsaa bringes til Standsning. Dets
Stopvirkning afhænger af to Forhold: Gruslagets egen Køremod-
stand og den forøgede Gnidningsmodstand ved de grusdækkede
Skinner. Kun naar Toget er afbremset, faar det sidste Betyd-
ning, og Virkningen bliver desto kraftigere, jo flere Bremseaksler
der naar ind over Sporet. Skal et Sandspor strække til for alle
Tilfælde, bliver Køremodstanden dét afgørende. Denne er
betinget af Gruslagets Art og Tykkelse; den vokser med Kor-
nenes Størrelse og Haardhed og med Lagets Højde. Samtidigt