Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

Løbeskinnerne er som Regel forsænkede i en Grube, for at det bevægelige Spor kan komme i Højde med de faste Sta- tionsspor. Disse er da afbrudte ved Gruben. For at undgaa Afbrydelsen og fordi Brogruben i flere Retninger er ubekvem og kan give Anledning til Ulykker, har man imidlertid ogsaa bygget Skydebroer med Løbeskinnerne i Højde med Stationens andre Spor. Brovognen bevæger sig da henover Stationssporene og bærer skraanende Opkørsler til det bevægelige Spor. Op- kørslerne er Spor af særlige Skinner med tilskærpede Tunger, der kan sænkes ned paa de faste Spor og saaledes tilvejebringe Forbindelsen med disse. Bevægkraften er i simpleste Tilfælde Haandkraft, men ogsaa Maskinkraft har fundet Anvendelse. Ved tidligere Anlæg var det navnlig Dampkraften og den hydrauliske Kraft, ved større Anlæg kommer nu navnlig Elektriciteten i Betragtning. e. Perronanlæg. 64. For at lette de Rejsende Ud- og Indstigningen af Togene Forskellige Perron- og for bekvemmere at kunne ud- og indlade Rejsegods og Post- former. sager, forsyner man Banegaardene med Perroner langs Hoved- riHelL'nitfei'rrirL ~ ~Ti Fig 77. Landstation med Hovedperron cg enkelt Mellemperron. sporene og i passende Højde over disse. Paa Stationer med gennemgaaende Hovedspor kaldes Perronen mellem Hovedbyg- Fig. 78. Station med Hovedperron og dobbelt Mellemperron. ningen og det nærmeste Hovedspor for Hovedperronen, og Per- roner, som ligger mellem Hovedsporene kaldes Mellemperroner; disse sidste kan efter Omstændighederne være bestem te^t il Ud-