Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

År: 1916

Forlag: J. D. Qvist & Komp. (Ejnar Levison)

Sted: København

Sider: 120

UDK: 625 1(02)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 136 Forrige Næste
Løbeskinnerne er som Regel forsænkede i en Grube, for at det bevægelige Spor kan komme i Højde med de faste Sta- tionsspor. Disse er da afbrudte ved Gruben. For at undgaa Afbrydelsen og fordi Brogruben i flere Retninger er ubekvem og kan give Anledning til Ulykker, har man imidlertid ogsaa bygget Skydebroer med Løbeskinnerne i Højde med Stationens andre Spor. Brovognen bevæger sig da henover Stationssporene og bærer skraanende Opkørsler til det bevægelige Spor. Op- kørslerne er Spor af særlige Skinner med tilskærpede Tunger, der kan sænkes ned paa de faste Spor og saaledes tilvejebringe Forbindelsen med disse. Bevægkraften er i simpleste Tilfælde Haandkraft, men ogsaa Maskinkraft har fundet Anvendelse. Ved tidligere Anlæg var det navnlig Dampkraften og den hydrauliske Kraft, ved større Anlæg kommer nu navnlig Elektriciteten i Betragtning. e. Perronanlæg. 64. For at lette de Rejsende Ud- og Indstigningen af Togene Forskellige Perron- og for bekvemmere at kunne ud- og indlade Rejsegods og Post- former. sager, forsyner man Banegaardene med Perroner langs Hoved- riHelL'nitfei'rrirL ~ ~Ti Fig 77. Landstation med Hovedperron cg enkelt Mellemperron. sporene og i passende Højde over disse. Paa Stationer med gennemgaaende Hovedspor kaldes Perronen mellem Hovedbyg- Fig. 78. Station med Hovedperron og dobbelt Mellemperron. ningen og det nærmeste Hovedspor for Hovedperronen, og Per- roner, som ligger mellem Hovedsporene kaldes Mellemperroner; disse sidste kan efter Omstændighederne være bestem te^t il Ud-