Vejledning i Kendskab til Banernes bygning og udstyrelse

77 ledes at Perronvognene ikke behøver at køre paa de almindelige Perroner — jfr. Fig. 81. 65. Ud mod Sporet begrænses Perronen af den saakaldte Perronernes • • Bygning. Perronforkant. De tilladelige Maal for Forkantens Højde over Skinnetop og Afstand fra Spormidte er bestemte ved det frie Profil. Statsbanernes Perroner er dels høje Perroner dels lave Perroner. Ved de høje Perroner er Forkantens Højde over Skinnetop fastsat til 680 mm, ved de lave Perroner til 260 mm. Afstanden fra Forkanten til Spormidte er fastsat til 1650 mm for høje Perroner og 1570 mm for lave Perroner. Der bliver herefter, som det vil ses ved Betragtning af Fritrumsprofilet Fig. 35, noget Spillerum til Stede mellem Perronerne og Pro- filet; dog er Afstanden 1650 mm til Spormidte fra høje Perroner den mindste tilladelige. Perronforkanterne udførtes tidligere ofte af almindeligt Murværk. Nu anvendes i Reglen Forkanter af Jærnbeton. Fig. 82 viser Tværsnittet af en lav Perron med Forkanter af Jærnbeton- plader. Pladerne er 2 m lange og støttes af smaa Skinnestolper, der er faststøbte i en i Jorden nedgravet Betonklods. Tidligere byggedes Mellemperroner, som kun var adskilte fra Hovedperronen ved et enkelt Spor, ofte som en smal Planke- bro, hvilende paa Pæle, og med et Trin paa den mod Hoved- perronen vendende Side, saakaldte Trinbrædter — se Fig. 83. Denne Konstruktion er dog nu forladt, men Trinbrædter fra ældre Tid findes endnu paa en Del af Statsbanernes Stationer. Selve Perronen belægges i Almindelighed med Tjære-