Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

104 Rensning med Vand og Sæbe. vidste at skatte dem i den fjerneste Fortid, vise Moses’ og Muhammeds Love, der opstille Fordringen om daglige Vadskninger som en streng religiøs Forskrift. Vand alene vilde dog ikke være i Stand til at rense fuldstændigt, da det ikke opløser Fedt. Til Fjernelsen af dette bruger man som bekendt Sæbe, kemisk udtrykt: en Forbindelse af Fedtsyrer med Natron- eller Kalilud. Den faste eller Natronsæben er den mildest virkende af disse Forbindelser og den, som i det daglige Liv bruges mest. Herhen høre baade den saakaldte Marseillesæbe, der benyttes til Tøj- vaclsk, og næsten alle Toiletsæber. Af de sidstnævnte forlanges der, at de skulle skumme let; de maa kun være tilberedte af rent Fedt eller ren Olie og skulle være neutrale, hvilket vil sige, at de af ætsende Alkali (Natron- eller Kalilud) kun have et ringe eller helst slet intet Overskud — man undersøger, om et saadant findes, ganske simpelt ved at prøve om Sæben brænder paa Tungen —; desuden indeholde de i Reglen vellugtende Stoffer og Farvestoffer. Den bløde eller Kalisæben virker kraftigere paa Huden end den faste og anvendes derfor meget som Grundlag for medicinske Sæber. Den almindeligste Kalisæbe er den velbekendte grønne Sæbe. I Reglen tilfredsstiller den i Handlen forekommende Natronsæbe, naar den er udgaaet fra en af de bedre Fabrikanter, ethvert billigt Krav for en rimelig Pris. Hvor vidt man ved given Lejlighed bør bruge Kalisæbe, overlades bedst til Lægens Afgørelse, og de medicinske Sæber bør naturligvis overhovedet kun bruges paa hans Anordning. — Ønsker man af en eller anden Grund, f. Eks. ved en meget tynd og følsom Hud, at gøre noget særligt for at skaane denne, kan man anvende en af de fra flere Sider udbudte overfedede Natronsæber, for saa vidt som der ydes paalidelig Garanti for deres Beskaffenhed. — At man ved at varme det Vand, man benytter til at vadske med, be- fordrer enhver Sæbes rensende Evne, tør vel anses for almindelig bekendt. I Stedet for Sæben eller i Forening med denne benytter man ogsaa forskellige mekaniske Midler til Hudens Rensning, saaledes Børster, endvidere meget fint Sand eller Pimpsten (disse to Stoffer blandes undertiden med Sæben), Svampe, Luffatrevler (vegetabilske Svampe) og endelig grove Haan'dkl æder. Hvor vidt man i det enkelte Tilfælde skal benytte det ene eller clet andet af disse Midler, afhænger af forskellige Omstændigheder, navnlig af Hudens større eller mindre Modstandskraft. Ved Børn f. Eks., og fornemmelig ved ganske