Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

 Hvorfor Hudplejen er nødvendig. 103 Sved udskilles der bestandigt af Huden, men under almindelige Forhold i saa smaabitte Draaber, der straks fordampe, at man ikke kan se den med blotte Øjne. Synlig bliver den i Reglen kun ved stærk Luftvarme og ved stærke legemlige Anstrengelser, der forøge Varmeudviklingen i Organismen. I kemisk Henseende bestaar den af omtrent 98 °/0 Vand og 2 °/0 faste Bestanddele, af hvilke henimod de 2/3 ere Forbindelser, der adskille sig under Indflydelse af Luftens Ilt og danne forskellige ildelugtende Stoffer, som pirre Huden. Hudtalgen, der hovedsagelig bestaar af Fedt, hvori der blander sig Smaaskæl fra Overhuden, har den Opgave at bevare Huden blød. Heller ikke denne Substans holder sig uforandret, men deler Skæbne med andre Fedtarter, der alle fordærves i Tidens Løb; ligesom Sveden undergaar den da en fuldstændig Forandring i kemisk Hen- seende. Lader man den blive paa Huden, optager den desuden Støv- partikler og forstopper Udførselsgangene fra Sved- og Talgkirtlerne, hvorved den hemmer disses Funktion paa en meget ubehagelig Maade. ■ Alt i alt tør det siges, at af alle Hensyn, der maa tages for at bevare det menneskelige Legemes Sundhed, er intet vigtigere end dette, at vedligeholde den normale Beskaffenhed af dets naturlige Beklædning, og Erfaringen lærer tilfulde, at naar Huden, f. Eks. ved at blive brændt, ødelægges paa et større Stykke, saa sættes den hele Organisme i den alvorligste Fare. Ligeledes veed man, at naar den udsættes for en Pirring ved Kemikalier, hvilket jo kan ske baade med og uden For- sæt, saa følger i heldigste Tilfælde en let Smerte, men, dersom Ind- virkningen vedvarer, en sygelig Proces paa det paagældende Sted. Hygiejnen har altsaa den Opgave at holde Huden fri for alt, hvad der kan skade den, og selvfølgelig maa der i dette Forhold fornemmelig blive Tale om det, den selv frembringer, hvilket jo avles uafladeligt hele Livet igennem og saaledes giver en uendelig meget rigere Anled- ning til Forstyrrelser end de tilfældige Farer, der kunne true udefra. Den fornuftige Pleje af Huden gaar altsaa ud paa at befri denne fra alle overflødige Udskilninger samt deres Omdannelsespro- dukter og det indblandede Støv; og gøres dette, saa sker det ikke alene til Gavn for Kirtlerne, men ogsaa for Hudens Nerveelementer, af hvis Indflydelse dens Funktion jo er umiddelbart afhængig. De Midler, man i saa Henseende anvender, ere Vadskninger og Bade, der skulle benyttes saa regelmæssigt, at Legemet bestandig holdes fuldkommen rent. Hvor stærkt man føler disses hygiejniske Værd, beviser Mundheldet: »Renlighed er det halve Liv.« Og at man ogsaa