Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

KAPITEL I. Hvad der förstaas ved »Sundhed« og »Sygdom«. Sundhedens Værd, Sund- hedspleje (Hygiejne), dens Veje og Maal. Sundhed og Sygdom ere Begreber, som alle og enhver daglig føre i Munden, men som ikke desto mindre vanskeligt lade sig nøj- agtig forklare. Det, dør bostemmer Sundhodstilstanden, er dot mere eller mindre normale Forløb af Livsytringerne, der for de højere Dyrs Vedkommende falde i to Grupper: den vegetative, omfattende Ernæringen med Aandedræt og Blodomløb samt Udviklingen og Forplantningen, og den animalske, hvortil liører Bevægelse, Følelse og psykisk Virksomhed. Sund kaldes i ideel Forstand den Skabning, hos hvilken alle disse Ytringer foregaa fuldkommen regelret; og hermed følger næsten uden Undtagelse en Følelse af Velbefindende. Den Paagældendes Ydelses- evne er da den størst mulige, og tillige kan man forudsætte, at Lege- mets fysikalske og kemiske Beskaffenhed er normal. I Modsætning hertil taler man om Sygdom, saasnart der indtræder en eller anden Forstyrrelse i Organismens Maskineri; dette fungerer paa en abnorm Maade, hvilket i Reglen giver sig tilkende ved en mere eller mindre følelig Utilpashed: Funktionerne blive uregelmæs- sige, og der sker Forandringer i Sammensætningen eller Bygningen af et eller flere Organer. At udforske den sunde Tilstand er Maalet for den normale Fysio- logi, at komme til Forstaaelse af Sygdommens Væsen Pathologiens (Sygdomslærens) Opgave. Derfor anvende mange Betegnelserne »fysio- logisk« og »pathologisk« som ensbetydende med Udtrykkene »sund« og »syg« og tale f. Eks. om en fysiologisk og en pathologisk Fordøjelse. Imidlertid lader det sig ikke gøre hverken i Theori eller Praksis at stille Sundhed og Sygdom skarpt op imod hinanden, man kan ikke tænke sig Grændsen imellem dem som en Linie, udenfor Fornuftig Sundhedspleje.