Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

1 Aandeligt Arbejde. man trods mulige ydre Fordele ikke bør lade sine Sønner træde for tidligt ind i Hæren. Al enhver sjælelig Rørelse er betinget, af et legemligt Organs, Hjernens, umiddelbare Medvirkning, drager nutildags ikke længere nogen i Tvivl; men selv uden hin Kendsgerning er den nære Sammen- hæng imellem Aandens og Legemets Sundhed saa øjensynlig, at det uomtvistelig er saavel Lægens Ret som hans Pligt ogsaa at tale et Ord med om den førstnævnte. Omendskønt der endnu hviler et tæt Slør over de med clen aandelige Virksomhed forbundne Processer i Organismen, kan der dog opstilles adskillige Regler, der have viist sig vel skikkede til at Ijene som Værn for Menneskets Evner paa dette Omraade. Fremfor alt kræve de sjælelige Organer ligesom Muskelsystemet et bestemt afpasset Maal af Arbejde og Hvile. I vore Dage er der vel næppe Anledning til at befrygte, at Arbejdet sættes til Side- i de fleste Livs- stillinger fremtvinge Forholdene ganske af sig selv den yderste An- spændelse af Aandsevnerne. Derimod syndes der i Reglen saa meget mere mod det sidstnævnte Punkt, naar man i blind Iver jager efter Maalet uden at unde sig Hvile. Naturligvis gaar det ikke clen over- anstrengte Hjerne bedre, end clet gaar de for stærkt anspændte Muskler: den trættes, Ernæringen bliver mangelfuld, og den nægter at gøre Tjeneste. En overordenlig skaansom Behandling kræver Hjernen hos Barnet, altsaa saa længe den endnu er under Udvikling. De Stater, der have indført den almindelige Skoletvang, have anset det for passende at lade Skolegangen begynde med clet fyldte 6te eller 7de Aar, og indtil denne Tid burde man derfor forskaane Børnene for alt, hvad der kræver aandelig Anstrengelse. Den yndede Trafik, at lade dem lære strø Digte udenad for at paradere med disse ved Faders og Moders Fødselsdag eller overfor Fremmede, er absolut forkastelig. At Barnet tilfældig opfatter et og andet, kan man ikke forhindre og behøver det heller ikke; men enhver planmæssig Øvelse af Hukommelsen og Tænke- evnen i den nævnte Alder er ilde anbragt; denne Opgave maa man overlade Læreanstalterne. Fra mange Sider, bl. a. fra fremragende Sindssygelæger, er der gjort de højere Læreanstalter den Bebrejdelse, at de overlæsse deres Elever og derved lægge Spiren til farlige nervøse og aandelige For- styrrelser. Om og i hvilken Grad denne Bebrejdelse er berettiget, er det ikke her Stedet fil at undersøge; men i ethvert Tilfælde maa dog