Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
4 Sundhedspleje (Hygiejne). tilbage. Dels er Statens Indskud paa Kontoen »Sundhedspleje« langt fra saa betydeligt, som man med Billighed kunde vente, og Englands Eksempel maner fremdeles alle andre Stater til Efterfølgelse; dels er det ikke tilstrækkeligt, at Autoriteterne give hygiejniske Love, og at et Mindretal i Befolkningen, de mest oplyste, interesserer sig for denne Sag, nej, Respekten for Sundhedsplejens Fordringer maa gaa over i Blodet paa den hele Nation; mangfoldige ere jo de Omraader, hvor Love og Vedtægter ikke kunne gribe ind, hvor kun de Love følges, som ere skrevne i Hjerterne. Ganske naturligt er det Lægerne, der maa gaa i Spidsen, men de ere ikke i Stand til at undvære andre Stænders, særlig Kemikernes og Teknikernes, Medvirkning; kun ved Alles samlede Arbejde er det muligt at opføre en solid og holdbar Bygning. Hygiejnen omfatter saaledes Summen af alle de Bestræbelser, der gaa ud paa at bevare den menneskelige Sundhed; den forfølger sin Hensigt, idet den søger at bringe Organismen ind under de Beting- elser, der maa anses for bedst egnede til at sikre dennes Udvikling og Bestaaen, samt at fjerne enhver Paavirkning, der truer dens Eksistens. Af den forudgaaende Udvikling vil det tydelig ses, at saavel den enkelte som Samfundet har Del i Hygiejnens Forholdsregler; man skelner derfor imellem en privat og en offenlig Sundhedspleje, og disse skulle gaa Haand i Haand paa den Maade, at denne tager fat der, hvor hin er tvungen til at holde op. Eller med andre Ord: Individet har som saadant den Pligt, først at drage Omsorg for sin egen og derefter for sine Paarørendes, særlig sit Afkoms Sundhed; udenfor dette Omraade møder man, selv om man raader over de rigeste Midler, meget snart uoverstigelige Skranker, som kun en Fler- hed af Individer formaar at rydde af Vejen. Under disse Forhold gælder det da at føle sig som et levende Led af Samfundet med Forpligtelse til efter bedste Evne at fremme dettes og dermed sit eget Vel; men det bliver kun muligt, naar man ikke indskrænker sig til at udføre Hygiejnens Bud rent mekanisk, men derimod stræber efter at tilegne sig de videnskabelige Grundsætninger, hvorpaa disse ere byggede, naar man skænker dem sin Eftertanke og følger deres Fremskridt. Det lønner virkelig Umagen at arbejde paa dette Omraade og at virke hen til, at dets Velsignelse kommer alle Klasser i Befolkningen tilgode; just den nyeste Tids Historie har jo dog lært, hvad stort der i denne Henseende kan udrettes. Netop der- for er det Haab berettiget, at der i en overskuelig Tid vil blive rejst