Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Sundhedens Værd. Sundhedspleje (Hygiejne). 3 lægge uendelig stor Vægt paa Sundhedsplejen; især clet førstnævnte Værk indeholder en Skat af fortrinlige Forskrifter, der den Dag idag for endel endnu have Gyldighed. Om Middelalderen er der i denne Henseende ikke meget godt at sige; tværtimod betegner den en Stilstand, ja, hvad endnu værre er, en Tilbagegang. I fuld Overensstemmelse med den herskende Aandsret- ning betragtede man Legemets Trivsel som en fuldstændig Biting, og som Følge heraf mente man helt at turde tilsidesætte den. Men denne Adfærd hævnede sig ogsaa paa en frygtelig Maade, saa snart der brød usædvanlige Farer løs. Da henimod Midten af det fjortende Aar- hundrede den saakaldte sorte Død eller Bubonpesten holdt sit gyselige Triumftog gennem hele Europa, da var Dødeligheden saa forfærdelig, at Tallet paa Epidemiens Ofre anslaas — og vistnok ikke for højt — til 25 Millioner, omtrent en Fjerdepart af vor Verdensdels Befolkning paa den Tid; denne Pest vilde sikkert ikke have faaet saa stor en Magt, hvis Middelalderen havde fortsat i det Spor, Oldtidens Hygiej- nikere havde anvist. Desværre medførte heller ikke den nyere Tid straks nogensomhelst Forbedring i disse Forhold. De sørgelige Kampe, i hvilke Nationerne uophørlig nedsablede hverandre, og som sugede Folkenes Kraft, for- hindrede, at Sundhedens Krav paa virksom og eftertrykkelig Maade kunde ske Fyldest. Først i vort Aarhundrede indtraadte der en glæde- lig Vending, der faldt sammen med Naturvidenskabernes, i første Linie Medicinens Opblomstren. Da — endelig — brød den Erkendelse igennem hos Læger og Lægfolk, at Nationalformuens værdifuldeste Bestandel var Mennesket selv, og at hverken den enkelte eller Sam- fundet burde sky noget Offer for at opretholde Individet i den bedst mulige Tilstand. Englænderne have Æren af at være de første, der omsatte denne Erkendelse i Handling; deres Fædreland er altsaa den moderne Sundhedsplejes eller Hygiejnes Vugge; men ogsaa i de andre Lande vinder denne Videnskabsgren efterhaanden forøget Terræn. For ikke at tale om Videnskabens Heroer, hvis Navne nævnes med Beun- dring og Ærbødighed i hele den civiliserede Verden, gives der nutildags næppe nogen Statsmand, nogen Regering, nogen kommunal Forvalt- ning, der vilde driste sig til at se fornemt ned paa den; ja, hvad der vil sige endnu mere, den er paa Veje til at blive alle Dannedes Fæl- leseje. Det er saaledes intet Under, at meget allerede er udrettet, men man tør derfor ikke glemme, at der endnu er uendelig meget 1*