Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Første Afsnit
Almindelig Sundhedspleje.
KAPITEL II.
Ernæringen og dens Betydning for Organismen. Legemets kemiske
Bestanddele; Næringsmidler, Nydelsesmidler. Behov af Næringsstoffer.
En fornuftig Sundhedsplejes Alfa og Omega maa nødven-
digvis være en rigtig Ernæring. Da i Aarhundredets Begyndelse en
Vismand udtalte de Ord: »Mennesket er, hvad det spiser,« vakte
de hos Mange en Storm af Uvillie; nu er der næppe mere Nogen,
der for Alvor tager Forargelse af dem. Selvfølgelig maa de ikke
udlægges i epikuræisk Forstand, som om det var muligt at fyldest-
gøre den menneskelige Tilværelses Øjemed blot ved at hengive sig
til Umaadelighed i sanselige Nydelser; de skulle kun betyde, at lige
saa fuldt Aandens som Legemets Ydelsesevne er umiddelbart afhængig
af Spise og Drikke, og at den bliver desto større, jo bedre Legemet
bliver ernæret —- bedre naturligvis taget i ren fysiologisk eller hygiej-
nisk Betydning.
I Virkeligheden er dette ikke noget nyt; den samme Erkendelse
udtryktes allerede for næsten tre Aarhundreder siden af Kong Hen-
rik IV. af Frankrig, da han sagde: »Jeg ønsker, at enhver Bonde om
Søndagen skal have en Høne i sin Gryde.« Denne Konge, hvem det
først efter haarde Kampe blev forundt at tiltræde sin retmæssige Arv,
havde i Livets bitre Skole set, at en daarlig eller utilstrækkelig Ernæ-
ring skaber Nød og Elendighed og deraf flydende Umoralitet og For-
brydelser, medens paa den anden Side Lykke og Tilfredshed kun
kan fæste Bo hos den store Mængde, naar først Mavespørgsmaalet har
faaet en heldig Løsning. Imidlertid vilde det være en ikke ringe Vild-
farelse, hvis man antog, at dette Spørgsmaal kun angik den fattigere
Del af Befolkningen. Nationaløkonomien vil maaske kun se det fra
denne Side, men fra et hygiejnisk Synspunkt berører Spørgsmaalet i
næsten lige saa høj Grad de Velstaaende og de Rige; Fejl imod Ernæ-