Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Første Afsnit Almindelig Sundhedspleje. KAPITEL II. Ernæringen og dens Betydning for Organismen. Legemets kemiske Bestanddele; Næringsmidler, Nydelsesmidler. Behov af Næringsstoffer. En fornuftig Sundhedsplejes Alfa og Omega maa nødven- digvis være en rigtig Ernæring. Da i Aarhundredets Begyndelse en Vismand udtalte de Ord: »Mennesket er, hvad det spiser,« vakte de hos Mange en Storm af Uvillie; nu er der næppe mere Nogen, der for Alvor tager Forargelse af dem. Selvfølgelig maa de ikke udlægges i epikuræisk Forstand, som om det var muligt at fyldest- gøre den menneskelige Tilværelses Øjemed blot ved at hengive sig til Umaadelighed i sanselige Nydelser; de skulle kun betyde, at lige saa fuldt Aandens som Legemets Ydelsesevne er umiddelbart afhængig af Spise og Drikke, og at den bliver desto større, jo bedre Legemet bliver ernæret —- bedre naturligvis taget i ren fysiologisk eller hygiej- nisk Betydning. I Virkeligheden er dette ikke noget nyt; den samme Erkendelse udtryktes allerede for næsten tre Aarhundreder siden af Kong Hen- rik IV. af Frankrig, da han sagde: »Jeg ønsker, at enhver Bonde om Søndagen skal have en Høne i sin Gryde.« Denne Konge, hvem det først efter haarde Kampe blev forundt at tiltræde sin retmæssige Arv, havde i Livets bitre Skole set, at en daarlig eller utilstrækkelig Ernæ- ring skaber Nød og Elendighed og deraf flydende Umoralitet og For- brydelser, medens paa den anden Side Lykke og Tilfredshed kun kan fæste Bo hos den store Mængde, naar først Mavespørgsmaalet har faaet en heldig Løsning. Imidlertid vilde det være en ikke ringe Vild- farelse, hvis man antog, at dette Spørgsmaal kun angik den fattigere Del af Befolkningen. Nationaløkonomien vil maaske kun se det fra denne Side, men fra et hygiejnisk Synspunkt berører Spørgsmaalet i næsten lige saa høj Grad de Velstaaende og de Rige; Fejl imod Ernæ-