Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

F orraadnelsesvækkere. 193 ligt at benytte Mælken fra et sygt, særligt et febersygt Kreatur, hvilket nok som fremgaar af en nyligt forefalden Hændelse: En ved et hygiejnisk Institut i Tyskland ansat Lægeassistent samt en Kemiker og en Tjener, der vare beskæftigede samme Sted, havde alle tre drukket raa Mælk og vare derefter bievne stærkt angrebne af en Tarmkatarrh, der under tyfuslignende Symptomer fængslede dem til Sygelejet i længere Tid. Man fattede straks Mistanke til Mælken, og ved at undersøge Sagen grundigt viste det sig da virkelig, at den Ko, hvorfra denne stammede, havde stærk Feber og led af en heftig Tarmkatarrh. Nu foretog man en bakteriologisk Undersøgelse af begge Parters Udtømmelser og fandt herved en paafaldende Overensstemmelse imellem de hos det syge Dyr og de syge Mennesker tilstedeværende Mikrober. Da Forraadnelsesvækkerne eller Saprophyterne jo, som vi have set i det tidligere, kun kunne leve i døde Stoffer, skulde man egenlig formode, at de ikke kunde gøre den levende Organisme nogen Fortræd. Imidlertid er dette ^ingenlunde umuligt. Det kan nemlig hænde, at større eller mindre Dele af Legemet sættes udenfor Kreds- løbet og dø, og her finde da Saprophyterne et fortrinligt Tilholdssted, hvor Følgerne af deres Tilstedeværelse hurtigt vise sig i Form af For- raadnelse og en dermed følgende Dannelse af giftige Substanser, der gaa over i Legemet og indvirke ødelæggende paa dette. Saadanne Tilfælde kunne indtræde ved de forskelligste Beskadigelser af Vævene, navnlig ved Kvæstninger, der meget let tilintetgøre disse, ved Blod- samlinger o. Ig. Hyppigst ere de derfor en Følge af Saar eller af Barnefødsler, og for en stor Del ere de Skyld i den med Fødslerne ofte forbundne Barselfeber. Saprophyternes Rolle som Sygdomsaarsag er dog ikke udspil- let hermed. Det er allerede forud antydet, at nogle af dem, saaledes Gærsvampene, kunne foranledige en kemisk Adskillelse af Kulhydra- terne, navnlig af Sukkeret. Denne Egenskab er her for saa vidt af Vægt, som det særligt er i Mælken, at den gør sig gældende. For Tiden kender man ikke mindre end ti Bakteriearter, der delvis kunne omdanne Mælkesukkeret til Mælkesyre; den hyppigst forekommende, en ubevægelig Stavbakterie, der formerer sig stærkt ved Sporedannelse, har man fortrinsvis givet Navn af Mælke syre bacille (Bacillus acidi lactici). Den gaadefulcle Omstændighed, at Mælken, naar den henstaar, altid bliver sur, forklares altsaa ganske simpelt ved disse Bakteriers Fornuftig Sundhedspleje. 13