Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

204 Forholdsregler imod indre Sygdomsaarsager. berettiget og rosværdigt; thi ingen vil fortænke den, som selv har prøvet alle sin Stands Besværligheder og Kvaler, i, at han ønsker at holde disse borte fra dem, som han har levet og virket for; og hvad forunderligt er der vel i, at han tænker sig Lykkens Toppunkt der, hvor han ikke selv er naaet hen: »Hvor Du ikke er, der er Lykken!« Men selv i de Tilfælde, hvor en saadan Anskuelse virkelig er rigtig, hvor det unge Menneskes aandelige og moralske Standpunkt tilfredsstiller alle Krav, og hvor der ikke stiller sig nogen pekuniær Hindring i Vejen, tør Sundhedsforholdene dog aldrig lades ude af Betragtning. Thi hvad nytter ydre Glans, hvad gavner alle Udmær- kelser, naar den med stort Besvær erobrede Grund vakler under den Paagældendes Fødder, naar den er købt paa Sundhedens Bekostning og maaske svinder bort i samme Øjeblik, som den er vunden? Hvor mange Taarer vilde der ikke kunne spares, hvilken Uendelighed af bitter Kval vilde ikke kunne afværges, dersom enhver i denne Hen- seende vilde gøre sin Pligt, medens det endnu er Tid? Og dette er oven i Købet den letteste Sag af Verden, saa snart man blot beslutter sig til at opgive den gamle Slendrian og følge den Fremgangsmaade, der sømmer sig for et dannet og oplyst Menneske. Ingen Stat har sikkert endnu angret, at den gør Ansættelsen af sine Embedsmænd afhængig af Lægens Undersøgelse; man tager ikke fejl i, at denne Forholdsregel yder en mindst lige saa vigtig Garanti for Embedsstandens Dygtighed og Paalidelighed som Beviset for, at Ansøgerne have tilegnet sig et bestemt Fond af Viden, og at deres moralske Vandel er uplettet. Af hvad Grund skulde da Privatmanden betænke sig et Øjeblik paa at følge dette Eksempel, hvorledes kan han forsvare at udtale det afgørende Ord for sin Søns eller sin Dat- ters Fremtid uden at søge Raad hos den erfarne Læge, der med kyn- digt Blik har fulgt hans Børns Udvikling fra den Tid, da de laa i Svøbet? Hvis Tvivl overhovedet endnu var tænkelig i dette Forhold, saa maatte den i hvert Fald svinde ved et Blik paa de i Kapitel VIII meddelte Resultater fra Erhvervsstatistiken med Hensyn til Sygeligheden og Dødeligheden i de forskellige Livsstillinger. Men naar Liv og Død altsaa bevisligt paavirkes af Beskæftigelsen, saa maa det kaldes Daarskab, om ikke Forbrydelse, hvis man ikke saa vidt muligt søger at afpasse denne efter Konstitutionen; og aller- mest forsigtig maa man naturligvis være ved Personer, der enten øjen- synligt have eller kunne mistænkes for at have et nedarvet Sygdoms- anlæg. Tillod man f. Eks. Børn af tuberkuløse Forældre at vælge en