Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
Valg af Livsstilling. 203 fra disse, staar overfor en Mængde alvorlige Farer, som han umuligt kan undgaa. Kun faa af Jordens Børn er det forundt uden Sorg og uden Møje at nyde de Gaver, som et gavmildt Forsyn lægger i deres Skød; det overvejende Flertal maa kæmpe haardt for Livets Ophold. Under disse Omstændigheder bekræfter det sig næsten altid, at »hvor man kløver Brænde, flyver der Splinter«; ved de uhyre Vanskeligheder, som i vore Dage paa alle Omraader følge med Grundlæggelsen af en Eksistens, kræves der en saadan Anspændelse af de legemlige og aandelige Evner, at Konstitutionen nødvendigvis maa blive angreben. I Virkeligheden undgaas det ikke, at hvert Aar Hobe af Mennesker ligge under i Kampen for Tilværelsen, og denne sørgelige Skæbne truer enhver, der ikke besidder den Lægedom, som alene er i Stand til at hele hans Saar. Til alt Held er det ikke uoverkommeligt for nogen at skaffe sig denne Lægedom, omendskøndt den er saa kostbar, at den næppe kan opvejes med Penge eller Penges Værd, al den Stund den er alle virkelig Oplystes fælles Eje; den tilhører alle dem, der agte Sundheden et Offer værd — naar de søge den, ville de finde den. Den bestaar i et maadeholdende, paa hygiejniske Grundsætninger bygget Liv, og hvad dette kræver, have vi allerede set i denne Bogs første Afsnit. Den, som studerer Historien med aabent Blik, eller som maaske selv har været Vidne til, hvorledes Mennesker, hvis Ydelser vække baade Samtidens og Efterverdenens Forbauselse og Beundring, have kunnet bevare Ungdommens Friskhed langt ind i Oldingealderen, han vil vide, at den hele Hemmelighed herved er disse Mænds forstandige Levemaade. Der kunde i denne Forbindelse nævnes talrige frem- ragende Eksempler; men dette behøves ikke; man kan blot se hen til den daglige Erfaring, at middelstærke Konstitutioner under fornuftige, sundhedstjenlige Forhold kunne bringes til at udholde meget betyde- lige Anstrengelser af baade aandelig og legemlig Natur, medens kraf- tige Mennesker, der lade haant om Sundhedens Krav, ofte tidligt lammes i deres Arbejdskraft. Naturligvis gives der hos alle Mennesker en Grænse for, hvad der tør bydes Organismen, og ud over hvilken det vil være dumdri- stigt at anspænde den. Denne Omstændighed gælder det ganske sær- ligt at have for Øje i den Periode af Jordelivet, da Valget af Livs- stilling staar for Døren. At Forældrene stræbe efter at se deres Børn i en saa anset og fremragende Stilling som muligt, er baade