Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
218 Konservering af Fødemidler. Konserver. Paa lignende Maade fremstiller man ogsaa Konserver af andre Fødemidler, saasom Kød og Grøntsager; Luftens Adgang forhindrer man da ved Tilledning, undertiden ved Overhældning af Fedt eller Olie o. s. v. I Italien f. Eks. plejer man ved et Lag Olie i Flaskehalsen at værge sig imod, at der falder Gærsvampe ned i Vinen. Som Kon- serveringsmiddel for Æg bruger man at udelukke Luften fra disse ved at lægge dem i Kalk vand eller ved at overstryge dem med en Lim- opløsning eller en Blanding af Gipspulver og Gummivand o. a. Ig. Meget indtrængende maa der advares imod at spise saavel Æggehvider som Æggeblommer, der ere bievne tilovers ved Madlavningen, efter at de have henstaaet i nogle Timer, da det ofte er sket, at hele Familier derved ere bievne alvorligt forgiftede. Et Middel til at forhindre Saprophyterne i at gøre Fortræd er endvidere dette at berøve dem den vigtigste Betingelse for, at de' kunne leve, nemlig Vandet; mange Fødemidler konserverer man derfor ved Tørring, saaledes navnlig Frugt. Den simpleste og bekvemmeste Metode til at bekæmpe Forraad- nelsesvækkerne er dog aabenbart den, som man passende kunde kalde den kemiske, og som bestaar i, at man betjener sig af Stoffer, der enten hemme Mikroberne i deres Udvikling eller ligefrem dræbe dem, altsaa virke paa dem som Gifte. Af saadanne antiseptiske (ordret oversat: forraadnelsesmodvirkende) Stoffer gives der en hel Mængde, deriblandt Karbolsyre, Salicylsyre, Borsyre, Alkohol, Sub- limat (en Kviksølvforbindelse), Kreosot, Kogsalt og Sukker. Kreosoten er det Stof, cler væsenligst betinger den konserverende Virkning af Røgningen; den opstaar ved Træets Forbrænding og trænger tilligemed nogle andre Stoffer ind i Kødet. Kogsaltet be- nytter man i stort Omfang ved N e dsaltn ingen. Et stærkt med- virkende Moment ved begge disse Konserveringsmaader er det betyde- lige Tab af Vand, som Fødemidlerne samtidigt lide, og som lægger sig for Dagen i Kødels store Vægtforandring ved Røgning og Saltning. Et lige saa nyttigt og dertil meget behageligt Middel imod Forraad- nelse har man i Sukkeret, som i umindelige Tider er bleven be- nyttet i Husholdningen ved Syltning af Frugt og ved Tilberedningen af Frugtsafter; i de senere Aar bruger man det, ligeledes for den konserverende Virknings Skyld, som Tilsætning til den saakaldte kon- denserede Mælk. I og for sig er der intet at indvende imod Brugen af Konserver, da disse i Reglen ikke ere skadelige for Sundheden, men paa den