Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
230
Isolering af de Syge.
dem, fordi de ikke svarede til Forventningen. For at opnaa nogen
Virkning maatte der udvikles saa store Mængder Dampe, at iblandt
andet Møblerne bleve meget ilde tilredte, hvorimod disse ikke skades
ved Overtørring med en 2 Procents Karbolsyreopløsning. (Se endvidere
den Vejledning til Desinfektion, der gives i Tillæget.)
Et betryggende Værn imod de smitsomme Sygdomme har man
nu imidlertid ikke i Desinfektionsmidlerne alene; selv om man des-
inficerer baade sig selv og sine Omgivelser nok saa omhyggeligt, tør
man dog ikke føle sig sikker, uden at man tillige iagttager en Række
nødvendige Forsigtighedsregler. Naar man veecl, at Smitte-
faren næsten udelukkende . udgaar fra den Syge og hans nærmeste
Omgivelser, saa vil man sige sig selv, at der helst altid bør vedlige-
holdes en passende Afstand imellem enhver smittefarlig Patient og
hans sunde Medmennesker, ja, at det ofte kan være nødvendigt, for
saa vidt de ydre Forhold tillade det, at isolere ham fuldstændigt;
til Sygeværelset skulde overhovedet aldrig andre , end de, som have
noget der at gøre, nemlig Lægen og Sygeplejeren, tilstedes Ad-
gang.
Saaledes er da Staven brudt over alle Sygebesøg, denne be-
klagelige Uskik, der saa nemt giver Anledning til en Sygdoms Ud-
bredelse. Og dette Forbud gælder ingenlunde de Fremmede alene,
nej, netop Familiens egne Medlemmer maa særlig lægge sig det paa
Hjerte. Det er galt nok, at en Afspærring af den Syge mange Gange
umuliggøres af Mangel paa Plads; men rent galt bliver det, naar man
endvidere der, hvor Patienten virkelig har sit eget Værelse, gør Nytten
heraf til intet, ved at snart den ene, snart den anden af Familien har
Ærinde derind. Det kan under visse Omstændigheder være endog de
bekymrede Forældres tunge Pligt i Dage ja i Uger at lægge Baand
paa deres Længsel efter at se til et sygt Barn, selv om dette maaske
svæver imellem Liv og Død, dersom de da ikke ville udsætte sig
for at bringe ogsaa dem selv og de øvrige Børn paa Sygelejet.
I det hele taget afhænger naturligvis en smitsom Sygdoms Be-
grænsning altid af, at de forebyggende Forholdsregler først ogc
fremmest bringes til Anvendelse paa det Sted, hvorfra Smitten udgaar,
og det beror derfor i mange Tilfælde meget paa, hvorledes man i den.
Syges Hjem er sin Opgave voksen, om det skal lykkes at forhindre
Udbruddet af en Epidemi. Selvfølgelig naaer man i saa Henseende
videst i et vel indrettet Hospital og dernæst paa Steder, hvor man
straks kan disponere over god Plads og uddannede Sygeplejers; men