Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Isolering af de Syge. 231 ogsaa den, der er henvist til sig selv, kan udrette meget, naar blot det er hans bestemte Villie at forhindre Ondet i at gribe om sig. Det, der hertil er fornødent, stiller visselig ikke større Krav hverken i legemlig eller aandelig Henseende, end at disse kunne op- fyldes af ethvert fornuftigt og praktisk Menneske; men ganske vist er den gode Villie alene ikke tilstrækkelig; der udkræves endvidere Viden, Viden og atter Viden. Vel er det altid Lægens Sag at træffe de An- ordninger, der ved de forskellige Lejligheder ere nødvendige, men der er en umaadelig Forskel paa, om hans Forskrifter udføres rent me- kanisk eller om deres Udførelse lægges i Hænderne paa tænkende Væsner, der fuldt ud fatte deres Betydning; disse sidste ville aldrig staa raadvilde, selv om der indtræffer noget uforudset, som gør hurtig Indskriden nødvendig. Derfor er det af uvurderlig Betydning, at Grundsætningerne for Desinfektionen, saalecles som vi nys have lært dem at kende, staa fuldstændig klart for enhver, saa at han ingen Sinde geraader i Tvivl om, hvilke Midler han skal anvende overfor de Sygdomsvækkere, som han maaske pludselig stilles Ansigt til Ansigt med. Af Mennesker, som selv paatage sig at pleje deres syge Paa- rørende, begaas der i det her omhandlede Forhold ofte utilgivelige Fejl som Følge af en misforstaaet Ømhed, eller fordi man mener at smerte den Syge ved at slaa noget af paa den vante Inderlighed i Omgangsformen. For det første maa der advares imod alle Kærtegn, navnlig maa man under ingen Omstændigheder kysse Patienten, da der herved bydes den bedst tænkelige Lejlighed til en Overførelse af Mikroberne fra Mund til Mund. Og man maa endelig ikke tro, at dette alene gælder ved Difteri eller maaske ved Halslidelser overhove- det, nej, det gælder i fuldeste Maal ved alle akute eg kroniske Infek- tionssygdomme, hvis Bakterier under Hosteanfald eller af Patienter, der ligge i Vildelse eller ere sløvede for Renligheden, kunne føres alk Steder hen. • Lige saa lidt tør man benytte Spise- og Drikkeredskaber i Fællesskab med den Syge; af disse maa han altid have et Sæt for sig selv, hvilket dels maa gøres grundig rent efter hvert Maaltid, dels desinficeres ved Udkogning, naar Sygdommen er overstaaet. I Syge- værelset maa ingen andre end Patienten, end ikke Sygeplejeren, ind- tage deres Maaltider, og langt mindre maa clet nogen Sinde benyttes til Opbevaring eller Tillavning af Mad. Ogsaa ved dets Møblering bør der tages visse Hensyn; dels banlyser man alle overflødige Støvsamlere