Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Forfatter: H. SCHLESINGER

År: 1895

Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 407

UDK: 613

OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN

MED FORTALE OG TILLÆG,

INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,

AF Dr. med. J. CARLSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 424 Forrige Næste
 Appetitløshed, 273 Afkræftelser efter langvarige, haarde Sygdomme. Naar saadanne Til- fælde, hvad der ikke sjældent sker, indtræffe pludseligt og voldsomt, kan Bevarelsen af det svage Liv mangen Gang alene være afhængig af en hurtig og energisk Indgriben. Det gælder da om at ægge det lammede Hjerte til fornyet Virksomhed, man maa ligesom tage det under Armene for en kort Tid, indtil det atter bliver i Siand til at forrette sin Funktion uden Hjælp. Netop i dette Øjemed er Alkoholen, indgiven i gode Portioner, et uerstatteligt Helbredelsesmiddel, der har reddet mange Mennesker fra den sikre Død. Her faar man god Anvendelse for de alkoholrige Drikke, navnlig Kognak, Arrak, Rom, ogsaa saadanne stærke Spiri- tuoser som Kirsebær-, Blommebrændevin o. a., endvidere de svære, sydlandske Vine, saasom Sherry, Madeira, Portvin, og endelig Champagnevinen. Deres Virkning kan man yderligere for- øge ved Opvarmning, hvorfor man gerne tillaver dem som Krydder- vin eller varm Toddy (60° C. =48° R.). Champagnevinen benytter man dog i Reglen iskold (272 0 C. = 2 0 R.), da den saaledes tillige bli- ver et virksomt Middel imod mulige Opkastninger. Endelig har man i stærk Kaffe (35 Grm. Kaffebønner til x/4 Liter Vand og med en Varmegrad af 60 0 C. = 48 0 R.) et meget paalideligt Middel imod Hjertesvækkelser; den indgives i The- eller Spiseskefuldvis uden Fløde og Sukker. Rimeligvis vil Læseren meget beklage Savnet af et simpelt Middel til Genkaldelse af den tabte Spiselyst. Med rette føler man sig stærkt trykket af Appetitløsheden; thi den, som lider heraf, maa jo ikke alene give Afkald paa mange Behageligheder; men han mister ogsaa hurtigt sit gode Huld, hans Arbejdsevne lider, tabes maaske fuldstæn- digt, og tilsidst vil han blive i den Grad afmagret, at han saa at sige ikke kan hænge sammen længere. Intet Under at man ønsker Midler i Hænde til at bekæmpe et Fænomen, der kan faa saadanne Følger. Vil man imidlertid optage Kampen imod det, maa man først og fremmest gøre sig klart, at Mang- len paa Appetit aldrig er en Sygdom for sig, men kun et enkelt Ud- slag af en eller anden Sygdom, med hvis Helbredelse Madlysten af sig selv vender tilbage. Hos det sunde Menneske er Lysten til at spise en naturlig Til- bøjelighed, som maa vedligeholdes ved en efter hygiejniske Regler ord- net Livsførelse, fornemmelig ved en fornuftig Ernæring; andre Forholds- regler ere ikke alene overflødige, men vilde endog være skadelige. Vi Fornuftig Sundhedspleje.