Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem
Forfatter: H. SCHLESINGER
År: 1895
Forlag: UNIVERSITETSBOGHANDLER G. E. C. GAD
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 407
UDK: 613
OVERSAT AF E. H. LUDVIGSEN
MED FORTALE OG TILLÆG,
INDEHOLDENDE UDSIGT OVER DEN DANSKE SUNDHEDSLOVGIVNING,
AF Dr. med. J. CARLSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
272
Husmidler ved Svækkelsesanfald.
taale at faste endog hele Dage; hvad de herved labe, indvinde de over-
raskende hurtigt, saa snart Fordøjelsen igen er i Orden. Der risikeres
altsaa i alle Tilfælde intetsomhelst ved at sætte sig selv paa Sultekur
i det Par Timer, som det højst kan vare, inden Lægen kommer. Er
dette Tidsrum kun ganske kort, har man heller ingen Aarsag til at
forholde sig anderledes ved Børn, Oldinge og svagelige Personer; men
forløber der en længere Tid, før den sagkyndige Hjælp indtræffer, vil
det ved disse i Reglen være det fornuftigste at vove Forsøget paa, om
de skulde kunne modtage lidt Næring. Man giver dem da efter Bræk-
ningens Ophør Æggelividevand, en Theskefuld ad Gangen, og til
Slukning af den brændende Tørst meget tynd, kold The og Isvand
i Mundfulde- eller ligeledes Skefuldevis. Derimod bør de alkoholiske
Drikke i Reglen undgaas, Øllet under alle Omstændigheder, og i Reglen
ogsaa Mælken.
At man i Publikum gerne ved enhver Opkastning føler sig kal-
det til straks at gribe ind, er iøvrigt en Opfattelse, der ingenlunde
ubetinget kan billiges. Ofte maa man i Brækningen se en af de mang-
foldige Veje, ad hvilke Naturen søger at udjævne indtrufne Uregelmæs-
sigheder, saaledes som naar f. Eks. Maven efter en altfor vel ment
Forsyning fra et velbesat Bord skiller sig af med et Indhold, som den
ikke kan magte; under saadanne Forhold vilde det være ganske me-
ningsløst at forstyrre den. Overhovedet skal man helst overlade Be-
kæmpelsen af dette Symptom til Lægen, hvis da ikke Brækningerne
vedblive saa uafladeligt, at de true med at udtømme Patientens Kræfter.
Ved Tilfælde af denne Art har man i Isen, der synkes i Smaa-
stykker, eller i Isvandet, et Middel, ved hvilket det gerne lykkes, om
ikke just at bringe Ondet til Ophør, saa dog at holde det indenfor
visse Grænser. Man maa imidlertid cla erindre, at Isen kun er tjenlig til
indvendig Brug, naar den hidrører fra fuldstændig rent Kilde- eller Brønd-
vand eller destilleret Vand, da den ellers kan indeholde livsfarlige For-
raadnelses- og Sygdomskim eller de af førstnævnte avlede Giftstoffer, der
give Anledning til de ikke ukendte Spiseisforgiftninger. Kan man ikke paa
anden Maade skaffe sig Sikkei’hed for Isens Godhed, har man om Vinte-
ren den Udvej at lade kogt Vand fryse. Isens Itubrydning ’ foretager
man bedst ved at trykke paa den med en Stoppenaal ved Hjælp af et
Fingerbøl eller med en Syl, og Smaastykkerne lægger man paa en over
et tomt Glas løst udspændt, ren ulden Klud.
Ret hyppigt stilles man overfor Svækkelsesanfald, der kunne
hidrøre fra de forskelligste Aarsager, f. Eks. stærke Blodtab eller