Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

Husmidler imod Diarré og Opkastning. 271 udelade Kanel og Nelliker. I den nyere Tid anvender man i Stedet for Rødvin ofte’Blaabærvinen, der paa Grund af de gunstige Resul- tater, -man har opnaaet med den i store Sygehuse, er meget vel set af Lægerne. I Smag staar den næsten lige med en middelgod Rødvin, og i det foreliggende Øjemed udretter den det samme som den bedste og dyreste; dertil faar man jo for en billig Pris et rent Produkt, medens som bekendt den Druevin, der gaar i Handlen, ofte hverken kan kal- des ren eller billig. Blaabærvinen drikker man opvarmet til 15 0 R, (ca. 19 0 C.) eller som Kryddervin. Medens Nydelsen af Kaffe, der som nævnt i Kapitel XIII hos mange Mennesker befordrer Stolgangen, helst skal undgaas ved Diarré, kan Theen anbefales paa det bedste. Den er ikke alene aldeles uskadelig for de angrebne Fordøjelsesorganer, men virker dertil let stoppende, og, af tynd The kan derfor den, som lider af Diarré, drikke saa meget han vil; naar den nydes kold, slukker den Tørsten fortrinligt. Noget lignende kan siges om Risvand, der er meget simpelt at tilberede: Enten lægger man 200 Grm. Risengryn paa en fin Haarsigte og over- hælder dem med kogende Vand (1 Liter), eller ogsaa sætter man en Spiseskefuld Ris over Ilden med Liter koldt Vand, koger saa længe,, indtil Grynene revne, og sier derefter Vædsken fra. Risvandet drikkes koldt og hver Dag frisklavet. Agernkaffe og Agernkakao ere temmelig jævnbyrdige Præpa- rater; den førstnævnte er langt den billigste; 4—8 Gram (1—2 The- skefulde) gives et Opkog med en Kop Vand og nydes med Tilsætning af et eller to Stykker Sukker; den sidstnævnte er den mest velsmagende, men derfor ogsaa saa meget des dyrere; den tillaves som det almindelige Kakaopulver. Indtræder der tilligemed Diarreen, som jo hidrører fra en syge- lig Proces i Tarmen, eller ogsaa uden den, Forstyrrelser i Mavens Funktion, i Særdeleshed Opkastning, maa man være endnu mere forsigtig med sin Levemaade. I saadanne Tilfælde kan der egenlig ikke gøres den Syge nogen større Velgerning, end saa vidt muligt at forskaane ham for Mad og Drikke. Nærings- og Nydelsesmidler, der straks igen opkastes, komme jo overhovedet ikke Legemet til gode, medens Nydelsen af dem under alle Omstændigheder skade det syge Organ ved bestandig at irritere det paany, hvorved Sygdommen selv- følgelig forværres. Ved voksne, især kraftige Mennesker, skader det end ikke det fjerneste, at de slet ikke faa noget at spise; de kunne udmærket godt