Fornuftig Sundhedspleje
Hygiejnisk Raadgiver For Hus Og Hjem

274 Appetitløshed. skulle her endnu en Gang gøre opmærksom paa, hvor vigtigt det er, at Husmoderen forstaar sin Opgave. Lige saa unyttige, undertiden rent ud forkastelige, mange af den moderne Kogekunsts raffinerede Sammenblandinger kunne være, lige saa nødvendigt er det, at den jævne Kost, der altid maa anses for den tjenligste, tilberedes saa vel- smagende som muligt; ethvert Maaltid skal ligefrem kildre Ganen. Selv under beskedne Forhold kan denne Fordring meget godt opfyldes; kun er det selvfølgelig dobbelt ærefuldt at udrette meget med lidt. Opfatter en Husmoder Sagen paa den rette Maade, vil hun, i Eikendelsen af at en bar og ensformig Kost er Appetittens værste Fjende, gøre sig Umage for den rigest mulige Afveksling i Dagens og Ugens Bespisning. Under iøvrigt sunde Forhold paavirkes Madlysten ikke sjældent ved stærke Sindsbevægelser. Hvad enten imidlertid Aarsagen til disse er Glæde eller Sorg, vilde det være ligesaa forkert at nøde de paagældende Personer til at spise og drikke som at forsøge paa at hjælpe dem med Medicin; thi deres hele Menneske beherskes saaledes af Sindsstemningen, at alle Organer paa en vis Maade ere lammede i deres Funktion; man skal blot give dem Tid til at genvinde Sindslige- vægten, Appetitten vil da vende tilbage ganske af sig selv, ofte endog meget pludseligt. Vi tænke her særligt paa et Forhold, som man undertiden er uretfærdig nok til at give en ondskabsfuld Forklaring, nemlig dette, at Mennesker, som af dyb Sorg over et Dødsfald maaske ikke have spist og drukket i flere Dage, pludselig kort før eller efter Begravelsen kunne kaste sig over Maden med stor Begærlighed. Ved Sygdomme i Fordøjelsesorganerne har man underti- den Grund til at betragte Appetitløsheden som en meget kærkommen Omstændighed; naar sygelige Forandringer i Fordøjelsesapparatet sætte dette ud af Stand til at fungere, kan det jo kun være heldigt, at der ikke føles Trang til at bebyrde det med Arbejde. Det klogeste er aabenbart her at lade staa til. Lykkes det at blive Herre over Syg- dommen, indfinder Madlysten sig med Helbredelsen som et Tegn paa, at alt igen er i Orden. Helt anderledes er Forholdet unægtelig, naar en Sygdom ledsages af en saa haardnakket Appetitløshed, at denne i og for sig maa anses for farlig. I saa Tilfælde gælder det om at blive den kvit for enhver Pris, da man ellers overhovedet ikke vilde kunne gøre sig Haab om Sygdommens Helbredelse, og intet vilde visseligt under disse Forhold være skønnere end at raade over et paalideligt Lægemiddel, som kunde